Clinical and genetic characterisation of palmoplantar keratoderma

Bidragets oversatte titel: Klinisk og genetisk karakterisering af palmoplantar keratodermi

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstract

Palmoplantar keratodermi er en tilstand kendetegnet ved hård og fortykket hud på håndflader og fodsåler. Ud over de ofte iøjnefaldende hudforandringer, kan sygdommen også ledsages af både smerter, sved- og lugtgener. Da der i dag ikke findes nogle effektive behandlingsmuligheder, kan sygdommen have stor indvirkning på patienternes hverdag.

Palmoplantar keratodermi er oftest isoleret til hænder og fødder, men kan også være led i mere udbredt hudsygdom eller være en del af flere forskellige syndromer med en lang række associerede tilstande fra fx døvhed til alvorlig hjertelidelse. Patienterne udgør derfor en meget heterogen gruppe, som kan være yderst vanskelig at klassificere klinisk, samt afgøre hvem der bør tilbydes supplerende undersøgelser. Med øget muligheder for genetisk testning og tiltagende viden om forskellige arvelig årsager til sygdommen, er potentialet for at øge forståelsen for sygdommen nu bedre end nogensinde. Målet med denne afhandling er at forøge viden om de kliniske symptomer såvel som de genetiske årsager til palmoplantar keratodermi gennem tre studier.

Formålet med Studie I var at forbedre viden om de kliniske og genetiske karakteristika hos patienter med palmoplantar keratodermi Danmark. Vi etablerede prospektivt en kohorte på i alt 142 patienter fra 76 familier. Alle projektdeltagerene blev grundigt klinisk beskrevet og systematisk genetisk udredt. Vi fandt en genetisk diagnose hos 80 procent af familierne og viste værdien af genetisk testning til at sub-diagnosticere patienter med palmoplantar keratodermi.

I Studie II undersøgte vi 20 patienter inkluderet fra Region Syddanmark, der alle havde palmoplantar keratodermi af punktat samt fået påvist varianten AAGAB c.370C>T, p.(Arg124Ter). Ved haplotypeanalyse viste vi, at der var tale om en foundervariant med en estimeret alder på 12.1 generationer.

Med Studie III udførte vi et systematisk review for at undersøge evidensen for sammenhæng mellem punktat palmoplantar keratodermi type 1 og risiko for malignitet. Resultaterne af vores gennemgang viste, at der var betydende metodiske udfordringer i den eksisterende litteratur, herunder også i de studier, der i dekader har foreslået en sammenhæng. Baseret på det systematiske review fandt vi det yderst tvivlsomt om disse patienter reelt har en øget risiko og dermed bør tilbydes screening for malignitet, men bedre og mere veldesignede studier end de eksisterende i litteraturen er nødvendige for endelig at be- eller afkræfte om der er en sammenhæng.
Bidragets oversatte titelKlinisk og genetisk karakterisering af palmoplantar keratodermi
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Ousager, Lilian Bomme, Hovedvejleder
  • Bygum, Anette, Bivejleder
  • Brusgaard, Klaus, Bivejleder
Dato for forsvar26. apr. 2024
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 2. apr. 2024

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek. 

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Klinisk og genetisk karakterisering af palmoplantar keratodermi'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater