Chest pain in Women without Obstructive Coronary Artery Disease: Patient-reported outcomes, diagnostic accuracy, and healthcare contacts after a first diagnosis of angina or nonspecific chest pain

Brystsmerter hos kvinder, uden tilstedeværelse af obstruktiv koronarsygdom, kan skyldes non-obstruktiv/diffus sygdom, mikrovaskulær angina eller koronarspasmer. Den endelige diagnose kan være svær at stille og ofte får kvinderne diagnoser, der ikke kræver invasiv behandling i kardiologisk regi. I stedet udskrives kvinderne ofte enten uden behandling eller opstart på medicinsk behandling. De udskrives derved med samme symptombillede, med brystsmerter, og for nuværende findes der ingen standardiseret opfølgning af denne population. Selvom internationale guidelines har anerkendt vigtigheden af at forstå de helbredsudfordringer vedvarende brystsmerter uden obstruktiv koronarsygdom kan medføre, er der fortsat begrænset viden om hvordan det går netop disse kvinder fra de udredes og diagnosticeres første gang. I ph.d. projektet vil det derfor blive undersøgt, hvad der karakteriserer kvinderne - herunder forskelle blandt dem, der udskrives med en diagnosekode relateret til angina symptomer (og mistanke om underliggende koronarsygdom) og dem der udskrives med en diagnosekode relateret til mere uspecifikke brystsmerter (uden mistanke om underliggende koronarsygdom), hvordan de har det ved udskrivelse og hvordan det går dem i efterforløbet og på tværs af sundhedssektorer.

Med et tværsnitsstudie, et valideringsstudie af diagnosekoder samt et nationalt kohorte studie er det derfor ph.d. projektets formål at undersøge 1) kvindernes selvrapporterede helbred ved udskrivelse og sammenhæng med hvordan det går dem i efterforløbet (tre års registerbaseret opfølgning), 2) den diagnostiske nøjagtighed af symptomer på angina og uspecifikke brystsmerter, samt, 3) kvindernes forbrug af sundhedsydelser fra de første gang udredes og diagnosticeres i kardiologisk regi og tre år frem (registerbaseret opfølgning).

studie 1 blev forskelle i patient-rapporterede oplysninger ved udskrivelse undersøgt blandt 931 kvinder med angina og 839 kvinder med uspecifikke brystsmerter. Data blev indsamlet via det landsdækkende tværsnitsstudie DenHeart, hvor selvrapporterede instrumenter relateret til helbredsopfattelse, angst og depression, helbredsrelateret livskvalitet og symptombyrde blev udleveret til patienten i et survey. Ligeledes blev sammenhængen mellem dårlige patientrapporterede

oplysninger og klassiske kardiologisk endepunkter undersøgt. I studie 2 blev den diagnostiske nøjagtighed af 557 ICD-10-diagnosekoder relateret til angina og uspecifikke brystsmerter valideret ved brug af elektroniske patient journaler.

I studie 3 blev en national registerbaseret kohorte af 17.836 kvinder med angina og 42.832 kvinder med uspecifikke brystsmerter – WOMANOCA kohorten – etableret. I studiet blev de to gruppe kvinders forbrug af sundhedsydelser efter første kardiologiske udredning og tre år frem sammenlignet med en kontrolgruppe af 303.247 asymptomatiske kvinder.

DenHeart-studiet (studie 1) viste, at kvinder med angina havde dårligere selvrapporteret helbred ved udskrivelse samt oplevede flere klassiske kardiologiske endepunkter, herunder uplanlagte hjerterelaterede genindlæggelser og revaskularisering (PCI/CABG) sammenlignet med kvinder med uspecifikke brystsmerter. Studiet viste også, at der er sammenhæng mellem hvordan kvinderne angiver at have det ved udskrivelse og risikoen for de kardiologiske endepunkter,

hvilket indikerede at brystsmerter af enhver art hos kvinder kan føre til helbredsmæssige udfordringer (artikel I).

Valideringsstudiet (studie 2) viste, at det kan være udfordrende at diagnosticere angina hos kvinder baseret på symptomatologien alene, med en samlet PPV på 64% hos kvinder med angina og 81% hos kvinder med uspecifikke brystsmerter

(artikel II).

WOMANOCA studiet (studie 3) viste, at både kvinder med angina og kvinder med uspecifikke brystsmerter havde et større forbrug af sundhedsydelser end den kvindelige kontrolgruppe. Overordnet havde kvinder med angina en højere risiko for hjerterelaterede sundhedskontakter i efterforløbet, mens kvinder med uspecifikke brystsmerter havde en højere risiko for mere generelle sundhedskontakter (artikel III).

De samlede resultater fra ph.d. projektet peger på et behov for forbedret diagnostisk nøjagtighed og klinisk opfølgning til kvinder med brystsmerter uden obstruktiv koronarsygdom. Det er nødvendigt at sikre, at kvinderne henvises til den rette kliniske behandling og opfølgning, hvad enten det er gennem kardiologisk afdeling for kvinder med angina eller almen praksis for kvinder med uspecifikke brystsmerter. En multidisciplinær intervention der fokuserer på en individualiseret patientcentreret behandling er essentiel, idet ”one size does not fit all.”