Cardiac phenotyping with contrast cardiac magnetic resonance imaging in a cohort of patients with type 2 diabetes: Non-invasive assessment of fibrosis, left ventricular filling and the effect of GLP-1 treatment

Annemie Stege Bojer

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstrakt

Patienter med type 2 diabetes har en øget risiko for at udvikle hjertekarsygdom sammenlignet med personer uden diabetes. Dette gælder åreforkalkningssygdom med blodprop i hjertet,
men også andre hjertesygdomme som hjertesvigt uden anden årsag end diabetes. Selvom behandlingen af type 2 diabetes er væsentligt forbedret over de sidste årtier findes denne øgede risiko stadig. Et første skridt, mod at forbedre behandlingen og forbygge hjertesygdom hos disse patienter, er at forstå endnu mere omkring de underliggende mekanismer, som fører til udvikling af hjertesygdom. Tidligere studier har fundet, at selv patienter med type 2 diabetes helt uden symptomer på hjertesygdom alligevel har tegn på nedsat fyldningsfunktion af hjertet og tegn på, at hjertets struktur har ændret sig i forhold til
kontroller af samme køn og alder. Derudover har tidligere obduktionsstudier og dyrestudier fundet, at øget arvævsdannelse og nedsat hjertemuskel gennemblødning er to af de
grundlæggende mekanismer, der fører til nedsat hjertefunktion hos disse patienter. Studier af større patientgrupper mangler på området for at bekræfte disse hypoteser. Behandling af
type 2 diabetes med liraglutid, der hedder en ͞Glucagon-like peptide-ϭ͟ ;'>W-1) receptor agonist, har i store studier af over 9.000 patienter vist at kunne nedsætte risikoen for
hjertekarsygdom og død. Mekanismerne, der ligger til grund herfor, er endnu ikke fuldstændigt kortlagte. Det er plausibelt, at dette lægemiddel virker ved at forbedre hjertets fyldningsfunktion.


I denne Ph.d. afhandling var formålet at undersøge omfanget af lokaliseret fibrose i patienter med type 2 diabetes, samt at finde ud af om dette var relateret til andre tegn på hjerte påvirkning, og om det var relateret til andre diabeteskomplikationer. Endvidere var formålet at undersøge om diffus fibrose i hjertet og hjertemuskelens gennemblødning var relateret til hjertets fyldningsfunktion. Slutteligt var formålet at undersøge om liraglutid forbedrer hjertets fyldningsfunktion.


I et stort tværsnitsstudie undersøgte vi 296 patienter, som var rekrutteret fra endokrinologisk ambulatorie på Slagelse/Næstved hospital mellem 2016 og 2019. Vi undersøgte alle patienterne grundigt, inklusiv hjerte-MR-skanningen, hvor vi både
undersøgte hjertemusklens blodgennemstrømning og undersøgte for fibrosedannelse i hjertet. Derudover udførte vi også et dobbelt-blindet randomiseret placebo-kontrolleret studie, hvor 40 patienter, alle med tegn på nedsat fyldningsfunktion af hjertet, blev randomiseret til 18 uger med enten liraglutid eller placebo. Før og efter behandlingen fik alle patienterne fortaget en grundig klinisk lægeundersøgelse sammen med en hjerte-MRskanning.


Vi fandt ud af, at ca. 10% af alle patienterne med diabetes havde større lokaliserede såkaldte LGE læsioner, som ikke var arvæv efter en blodprop, men kan være arvæv, der skyldes anden årsag såsom selve diabetes sygdommen. Patienterne med disse
arvævsforandringer havde derudover tegn på nedsat fyldningskapacitet af hjertet, og de havde i højere grad diabetes komplikationer med øjensygdom og nervebetændelse. Vi fandt
ud af, at tegn på øget ekstracellulært volumen i hjertet, som kan være en indikator for diffus fibrose, var forbundet med, at hjertet var mindre eftergiveligt og havde en dårligere fyldning.
Ligeledes var nedsat hjertemuskel gennemblødning forbundet med en nedsat hjertemuskel afslapning. Derudover fandt vi, at liraglutid ikke forbedrede hjertets fyldningsfunktion, på trods af at liraglutid forbedrede patienternes blodsukker kontrol og resulterede i et vægttab hos patienterne.


Konklusionen på dette arbejde er derfor, at vi fandt en relativ stor forekomst af lokaliseret området der med en vis sandsynlig repræsentere arvæv, men som ikke skyldes en tidligere blodprop i hjertet og altså må have en anden årsag. Disse præsenterede sig i et særligt mønster, som ikke er beskrevet tidligere i litteraturen. Det så ud til, at patienterne med disse læsioner var mere syge af diabetes end patienter uden læsioner. Vi fandt også, at
øget diffus fibrose var forbundet med en nedsat fyldningsfunktion af hjertet. Ligeledes var nedsat hjertemuskel gennemblødning forbundet med nedsat fyldningsfunktion af hjertet. Diffus fibrose og hjertemusklens gennemblødning påvirkede hjertet uafhængigt af hinanden og vi fandt tegn på, at de påvirkede forskellige dele af hjertets fyldning. Slutteligt fandt vi, at liraglutid ikke kunne forbedre hjertets fyldning; således er det nok mere sandsynligt, at
liraglutid beskytter hjertet via andre mekanismer.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Gæde, Peter, Hovedvejleder
  • Madsen, Per Lav, Bivejleder, Ekstern person
  • Vejlstrup, Niels, Bivejleder, Ekstern person
Dato for forsvar25. mar. 2022
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 16. mar. 2022

Note vedr. afhandling

Afhandlingen kan læses på SDUs bibliotek.

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Cardiac phenotyping with contrast cardiac magnetic resonance imaging in a cohort of patients with type 2 diabetes: Non-invasive assessment of fibrosis, left ventricular filling and the effect of GLP-1 treatment'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater