Can proactive alcohol e-therapy engage people with problematic alcohol use in effective treatment? Findings from a randomized controlled trial

Baggrund
Et problematisk alkoholforbrug er forbundet med mentale og fysiske sygdomme, vold, ulykker og sociale problemer. Omkring 470.000 danskere viser tegn på problematisk alkoholforbrug, men kun 25.000 modtager alkoholbehandling årligt. Derudover dropper mange utidigt ud af behandlingen og langt størstedelen af dem, der starter behandling, kæmper med alkoholafhængighed, bl.a. fordi de i gennemsnit har haft et problematisk forbrug i 12 år uden at få hjælp. Dette på trods af, at effektiv alkoholbehandling er både tilgængeligt og gratis. Behandlingen består i psykosocial terapi baseret på den motiverende samtale og kognitiv adfærdsterapi og den foregår på et ambulatorium (alkoholbehandling ved fysisk fremmøde). Geografisk afstand til ambulatorierne, begrænsede åbningstider og den massive stigmatisering forbundet med alkoholproblemer og behandling udgør væsentlige barrierer for påbegyndelse og gennemførsel af behandling. Forskellige typer af online alkoholbehandling bliver i stigende grad brugt til at imødekomme disse barrierer. Én mulighed er at flytte alkoholbehandling ved fysisk fremmøde til videokonference (alkoholbehandling via skærm). Således kan man drage nytte af det online formats øgede fleksibilitet, diskretion og anonymitet, mens det effektive terapeutiske indhold bibeholdes. Få videnskabelige studier har undersøgt effekten af alkoholbehandling via skærm. 

Formål
Det overordnede formål med denne afhandling var at bidrage med viden om, hvorvidt alkoholbehandling via skærm kan engagere folk med problematisk alkoholforbrug i effektiv behandling. I 2018 blev et randomiseret kontrolleret studie af proaktiv alkoholbehandling via skærm iværksat af Statens Institut for Folkesundhed. Baseret på dette studie var afhandlingens specifikke formål som følger:

At teste hypotesen, at proaktiv alkoholbehandling via skærm er lige så effektivt som ved fysisk fremmøde i forhold til opstart i behandling, fastholdelse i behandling og alkoholindtag (artikel I).

At undersøge relationen mellem proaktiv alkoholbehandling via skærm og symptomer på angst og depression gennem to delmål (artikel II):
1. At undersøge om angst- og depressionssymptomer modificerer effekten af proaktiv alkoholbehandling via skærm på opstart i behandling, fastholdelse i behandling og alkoholindtag.
2. At undersøge virkningen af proaktiv alkoholbehandling via en skærm på angst- og depressionssymptomer sammenlignet med alkoholbehandling ved fysisk fremmøde.

At undersøge årsagerne til, at folk med problematisk alkoholforbrug starter og fastholdes i proaktiv alkoholbehandling via skærm (artikel III).

Metoder
356 danskere med problematisk alkoholforbrug deltog i det randomiserede kontrollerede studie, hvoraf 177 blev randomiseret til proaktiv alkoholbehandling via skærm og 179 til alkoholbehandling ved fysisk fremmøde (standardbehandling). Deltagerne blev rekrutteret online fra januar 2018 til juni 2020. Data i artikel I og II blev indsamlet gennem online spørgeskemaer ved baseline, 3 og 12 måneders opfølgning. Dikotome udfaldsmål blev analyseret ved logistisk regression, mens ikke-binomial regression blev benyttet ved kontinuerte udfaldsmål. I artikel III blev tematisk analyse udført på baggrund af ti semistrukturerede interviews med deltagere i proaktiv alkoholbehandling via skærm samt observationer af 21 behandlingssessioner.

Resultater
Artikel I viste, at en signifikant større andel af deltagerne i proaktiv alkoholbehandling via skærm var startet i og havde fastholdt behandling efter både 3 og 12 måneder sammenlignet med standardbehandling. Alkoholindtaget var signifikant mindre blandt deltagerne i proaktiv alkoholbehandling via skærm efter 3 måneder, men denne effekt forsvandt efter 12 måneder. Artikel II kunne ikke påvise, at angst- og depressionssymptomer modificerede effekterne af proaktiv alkoholbehandling via skærm på hverken start og fastholdelse i behandling eller alkoholforbrug. Efter 3 måneder havde proaktiv alkoholbehandling via skærm reduceret angst- og depressionssymptomer i samme omfang som standardbehandling. Artikel III fandt, at deltagerne i proaktiv behandling via skærm var motiverede til at starte behandling, fordi alkoholproblemer og behandling på projekthjemmesiden var italesat på en måde, som resonerede med deres selvbillede. Deltagerne blev fastholdt i behandling grundet en stærk terapeutisk alliance og det online formats fleksible natur, som gjorde det muligt at integrere behandlingen nemt og diskret i dagligdagen. 

Konklusion
Proaktiv alkoholbehandling via skærm fik flere til at starte og fastholde behandling og var lige så effektivt til at reducere alkoholindtag samt angst- og depressionssymptomer som standardbehandling. Den simple, positive og let humoristiske kommunikation omkring alkoholproblemer og behandling på projekthjemmesiden var afgørende for, at deltagerne startede i behandling. Fastholdelse i behandling hvilede på en stærk terapeutisk alliance samt et fleksibelt behandlingsformat, der nemt og diskret kunne integreres i hverdagen. Resultaterne af denne afhandling tyder på, at proaktiv alkoholbehandling via skærm har potentiale til at engagere personer med problematisk alkoholbrug i effektiv behandling.