Breaking the mould Third Culture Kids in International Schools in Denmark: Transnational Upbringing and the Expression and Perception of Emotions

Den eksponentielle vækst af engelsk-sprogede, internationale skoler i det 21. århundrede afspejler et stort skift i uddannelseslandskabet, der har udviklet sig fra en perifer position til en med betydelig indflydelse (Bunnell, 2020). I midten af 2014 blev antallet af disse institutioner anslået til 9.615, og i midten af 2024 var dette tal steget til 14.457, hvilket svarer til en stigning på 50% (International Schools Consultancy Research, 2024). På trods af den voksende efterspørgsel, er forskningen i internationale skoler fortsat begrænset. Ifølge den eksisterende viden er denne afhandling den første, der fokuserer på internationale skoler i Danmark. For at udfylde dette hul i forskningen, fokuserer denne antologi med tre artikler på traditionelle traditional Third Culture Kids (TCKs), en underbelyst, flersproget befolkningsgruppe, der er udbredt på disse skoler, og som typisk er opvokset i flersprogede, nomadiske hjem og i vid udstrækning er socialiseret på engelsk gennem deltagelse i internationale skoler og interaktion i udstationerede samfund. Tidligere TCK-forskning har primært fokuseret på voksne TCK-populationer og har fremhævet udfordringerne ved deres nomadiske livsstil (f.eks. psykologiske og identitets-akkulturations-dimensioner) ud fra et underskudsorienteret perspektiv. Denne afhandling retter op på denne ubalance, ved at anvende en styrkebaseret tilgang (Damon, 2004) og flytte fokus til at dække den underbelyste, sproglige dimension af TCKs.
I betragtning af udbredelsen af internationale skoler, den generelle mangel på forskning og det begrænsede fokus på de sproglige aspekter af TCKs, undersøgte dette ph.d.-projekt, hvordan TCKs bruger deres sproglige ressourcer til at opfatte og udtrykke følelser. Denne emotions-lingvistiske tilgang har givet et nyt perspektiv på TCKs, der skiftede fra deres tosprogede hjerner til deres tosprogede liv (Wierzbicka, 2004, s. 103). Forskning i flersprogethed og følelser har primært fokuseret på voksne og har vist, at L1 ofte opleves og opfattes som følelsesmæssigt stærkere end senere erhvervede sprog (LX[s]). Men følelsernes subjektive karakter og den iboende variation i, hvordan forskellige sprog koder og repræsenterer følelsesbegreber, komplicerer dette mønster og gør undersøgelsen af flersprogethed og følelser særlig kompleks.
For at undersøge, hvordan TCKs bruger deres sproglige ressourcer til at opfatte og udtrykke følelser, blev tre følelsesmæssige kontekster undersøgt i tre artikler. Artikel 1 undersøgte udtryk for vrede og den opfattede følelsesmæssige kraft af bande- og tabuord (S-T words); Artikel 2 undersøgte brug af kodeskift (code-switching, CS) baseret på samtalepartnerens og emnets emotionalitet, og Artikel 3 vurderede den opfattede følelsesmæssige kraft af sætningen I love you. Disse kontekster blev analyseret gennem tre hovedklynger, der afspejler TCKs’ særlige karakteristika: sociobiografiske (iboende træk, såsom deres nomadiske livsstil), sprogprofil (aspekter, der bidrager til erhvervelse og brug af deres sproglige repertoire, såsom at være uddannet på engelsk) og sociolingvistiske (sociale og kulturelle påvirkninger, der former sprogbrug, såsom netværket af samtalepartnere).

Dette ph.d.-projekt behandlede følgende forskningsspørgsmål:
RQ1. Hvilken rolle spiller sociobiografiske, sproglige og sociolingvistiske faktorer i udtrykket og opfattelsen af følelser hos TCKs? Det vil sige
1a. Hvordan påvirker de ovennævnte faktorer udtrykket af vrede og den opfattede følelsesmæssige kraft af S-T-ord hos TCKs? (Artikel 1)
1b. Hvordan påvirker de ovennævnte faktorer kodeskiftmønstre (CS) i henhold til samtalepartneren og emnets emotionalitet i TCKs? (Artikel 2)
1c. Hvordan påvirker de ovennævnte faktorer den opfattede følelsesmæssige styrke af sætningen I love you hos TCKs? (Artikel 3)
RQ2. Er der fælles mønstre i TCKs’ udtryk for vrede og kærlighed samt i deres følelsesrelaterede CS-adfærd? (behandles i Artikler 1, 2 og 3)
RQ3. Er der fælles mønstre i TCKs’ opfattede følelsesmæssige styrke af S-T-ord og sætningen I love you? (behandles i Artikler 1 og 3)

Denne afhandling anvender en forklarende, sequential mixed-methods tilgang, der kombinerer kvantitative data fra en adaptiv online-version af Bilingualism and Emotions Questionnaire (Dewaele & Pavlenko, 2001-2003) med kvalitative indsigter fra deltagernes åbne spørgeskemabesvarelser (Artikel 3) og semistrukturerede interviews (Artikler 2 og 3). Spørgeskemaet blev uddelt til elever på International Baccalaureate Diploma Programme (i alderen 15-19 år) på tre internationale skoler i Danmark. Rekrutteringen fulgte strenge sociobiografiske eksklusionskriterier for at være i overensstemmelse med den traditionelle TCK-profil (Pollock et al., 2017) og sproglige kriterier for at sikre to- og flersprogethed. Prøverne til Artikler 1 (N = 61) og 2 (N = 188) blev indsamlet fra den samme skole (Skole 1) på tværs af forskellige akademiske år (2020-2022), hvor N = 61-delmængden blev inkluderet i N = 188 i alt. Artikel 3 (N = 276) kombinerede data fra Skole 1 og yderligere to internationale skoler indsamlet i løbet af skoleåret 2022-2023. Kvalitative data omfattede en delmængde af de kvantitative prøver, der blev indsamlet fra hver skole, udvalgt på baggrund af sociolingvistiske faktorer, især Family Language Policies (FLPs). Fjorten af de 27 interviews blev brugt på tværs af de tre artikler. TCKs’ sociobiografiske karakteristika var konsistente på tværs af de tre skoler (f.eks. alder ved første flytning, antal år indskrevet på en international skole). De sproglige karakteristika viste, at de fleste deltagere var LX-engelskbrugere (L2) (Artikel 1, 41 %; Artikel 2, 48,1 % og Artikel 3, 68,8 %) med forskellige selvrapporterede, dominerende sprog (Artikel 1, L1: 39,3 %; Artikel 2, L1+LX: 46,3 %; og Artikel 3, L1: 45,7 %). Spørgeskemadata blev analyseret ved hjælp af statistiske metoder lige fra gruppesammenligninger og korrelationer (Artikel 1) til multiple lineære regressionsmodeller (Artikel 2) og multinomiale logistiske regressionsmodeller (Artikel 3), hver især skræddersyet til at adressere de specifikke forskningsspørgsmål. Interviewdataene blev transskriberet ordret, og relevante passager blev brugt til at supplere og berige de kvantitative resultater.
Resultaterne viste, at sociobiografiske faktorer havde stor indflydelse på både sproglige og sociolingvistiske faktorer, som efterfølgende påvirkede TCKs’ sprogligt-emotionelle adfærd. Generelt udviste TCKs en tydelig flersproget adfærd, når de udtrykte og opfattede følelser. I udtrykket af vrede, kærlighed og følelsesrelateret CS-adfærd foretrak TCKs LX-engelsk, i modsætning til andre undersøgelser, hvor L1 blev foretrukket til at udtrykke vrede, kærlighed og følelsesrelateret CS-adfærd, hvor skift fra LX til L1 var det mest almindelige mønster. Omvendt blev den følelsesmæssige opfattelse modereret af typen af følelsesord. Der var ingen klar sprogpræference i den opfattede, følelsesmæssige kraft af S-T-ord (Artikel 1), men sætningen I love you gav en kombination af L1+LX-engelsk (Artikel 3), hvilket adskiller sig fra tidligere undersøgelser, der viste en øget opfattet følelsesmæssig kraft af L1. Med hensyn til de yderligere sprog, der blev tilegnet (L3, L4 og L5), syntes kun L3 at fremkalde følelsesmæssig betydning i udtrykket og den opfattede følelsesmæssige vægt af S-T-ord (Artikel 1), selvom dette skal fortolkes med forbehold på grund af den lille stikprøvestørrelse. Samlet set flyttede resultaterne fokus fra L1 og hjemmet - traditionelt primære kilder til følelsesmæssigt input (Pavlenko, 2005; Harris et al., 2006) - til at inkludere LX (engelsk), det udstationerede samfund og internationale skoler, som yderligere kilder til følelsesmæssig socialisering og potentiel akkulturation. Desuden bekræftede resultaterne, at intensiteten og hyppigheden af brugen af LX-engelsk er afgørende faktorer for at øge LX-legemliggørelsen hos disse TCKs (Dewaele et al., 2023). Resultaterne afslørede også, at TCKs’ flersprogethed er kompleks, da de både oplever fordelene ved flersprogethed og udfordringer forbundet med oplevede underpræstationer i deres L1, hvilket fører til en følelse af, ikke at passe helt ind i nogen specifik sproglig form.
Denne afhandling forbedrer ikke kun forståelsen af TCK-individet, men fremmer også viden om flersprogethed og følelser ved at tilbyde ny indsigt gennem perspektivet på en nomadisk befolkning i en dansk sammenhæng.