Betyder nationalitet noget for sikkerhed og anmeldelse af arbejdsulykker? Første rapport fra SADIS - Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister

Sisse Grøn, Fabienne Knudsen

Publikation: Bog/rapportRapportForskning

Abstrakt

Denne rapport er første delrapport fra Projekt Sikkerhedskultur og Anmeldepraksis på danske skibe i Dansk Internationalt Skibsregister (SADIS). Baggrunden er en konstateret forskel i fordelingen af anmeldte arbejdsulykker på danske skibe efter nationaliteter - danskere har flest, Filippinerne færrest. I første del præsenterer vi en gennemgang af nyere litteratur om forholdet mellem nationalitet og sikkerhed (hovedsagelig målt på arbejdsulykker). Der kan ikke drages entydige konklusioner, da der er mange faktorer på spil og da ”national kultur” ikke er et entydig begreb. Der er dog flere internationale undersøgelser fra søfarten der bekræfter filippinernes lave andel af ulykker. I anden del redegør vi for praksissen for anmeldelse af ulykker på danske skibe som den fremtræder i vores empiri. Vi finder en række rationaliteter i anmeldelserne, der kan påvirke hvad der anmeldes (eller ikke anmeldes) og hvordan. Ligeledes har vi identificeret en række barrierer til anmeldelse, hvoraf nogle gør sig særlig gældende for udlændinge. Det skal bemærkes at kun 1/3 del af projektet er gennemført, så det drejer sig om foreløbige resultater
OriginalsprogDansk
ForlagSyddansk Universitet. Center for Maritim Sundhed og Sikkerhed
Vol/bind1
Udgave1
Antal sider42
StatusUdgivet - maj 2011
NavnCMSS rapportserie
Nummer1

Citationsformater