Begrundelseskravet i lejelovens § 45, 3. pkt. sproglige tilfældigheder med store konsekvenser

Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskning

Abstrakt

Flere af lejelovens bestemmelser kræver, at en lejer begrunder sine indsigelser. Det betyder, at der ikke kan klages til udlejer med en hvilken som helst begrundelse, men at der skal være et reelt og seriøst indhold i indsigelsen. Undergrænsen for, hvornår et sådant begrundelseskrav er opfyldt, kan være endda særdeles vanskelig at fastlægge og giver husleje- og beboerklagenævn samt domstole i Danmark travlhed. Senest har Vestre Landsret i FM.2018.42 (også trykt som GD.2018/26 V) tilkendegivet, at lejer ikke havde angivet, på hvilke punkter i regnskabet hun ikke kunne godkende forbrugsregnskabet. Det havde den konsekvens, at en, på tidspunktet for domsafsigelsen, over to år gammel indsigelse ikke blev behandlet i realiteten, blot fordi lejer på daværende tidspunkt ikke havde begrundet indsigelsen behørigt. Som det analyseres i denne artikel, er det da også en problemstilling, som går igen i retssystemet. Artiklen omtaler begrundelseskravet i historisk og retslitterært perspektiv, hvorefter der opstilles en kategorisering, som skal hjælpe læseren til at kunne identificere, hvornår en indsigelse ikke er tilstrækkeligt begrundet. Det er ikke ambitionen at lave en facitliste, men at give et bidrag til at forstå retstilstanden. Afslutningsvis konkluderes på artiklens analyse med tilføjelse af enkelte retspolitiske bemærkninger.
OriginalsprogDansk
TidsskriftTidsskrift for Bolig- og Byggeret
Udgave nummer4/2018
Sider (fra-til)561-569
Antal sider7
ISSN1398-1021
StatusUdgivet - 2018

Citationsformater