Bariatric surgery And consequences for Mother and Baby In pregnancy: The BAMBI study

Roux-en-Y gastric bypass forbedrer fertiliteten og mindsker risikoen for atudvikle komplikationer relateret til overvægt i graviditet, men gastricbypass er også forbundet med ændringer i glukose metabolismen. Iforbindelse med måltider ses forhøjede insulinniveauer i blodet som følgeaf øget sekretion af glukagon-lignende peptid 1 (GLP-1). Dette kan føre tilet misforhold mellem glukose og insulinniveauet i blodet med risiko forpostprandiel hypoglykæmi. På den anden side vil graviditet medføre enfaldende følsomhed over for insulin. Hvordan den faldendeinsulinfølsomhed påvirker de postprandielle ændringer i glukose ogtarmhormonerne, inklusiv risikoen for postprandiel hypoglykæmi, er hidtilsparsomt undersøgt.Risiko for hæmning af fosterets vækst i graviditet efter gastric bypass ervelkendt. Antallet af børn, der fødes small-for-gestational age (SGA), erøget og den gennemsnitlige fødselsvægt er mindsket i forhold til gravidekontroller. Man har tidligere forbundet insufficient gestationalvægtøgning med den øgede risiko for SGA børn, men insufficientvægtøgning forklarer ikke alle tilfælde.

Formålet med BAriatrisk operation og konsekvenser for Mor og Barn I graviditet (BAMBI) studiet var at undersøge glukoseprofiler i løbet af graviditeten ved hjælp af måltidstest og kontinuerlig glukosemonitorering (CGM). Dertil var formålet at undersøge risikofaktorer for at udvikle hypoglykæmi samt at undersøge sammenhængen mellem fosterets vækst og hypoglykæmi hos gravide kvinder tidligere opereret med gastric bypass sammenlignet med matchede raske gravide kontroller.

BAMBI kohorten bestod af gravide kvinder behandlet med gastric bypass og gravide kvinder matchet på BMI og paritet. Kvinderne blev inkluderet i studiet fra april 2019 til november 2021. Alle deltagere blev fulgt fra første trimester til 4-6 uger post partum.Glukose og tarmhormoner blev undersøgt ved hjælp af en måltidstest bestående af et flydende måltid i første og tredje trimester. Derudover undersøgte vi kvindernes interstitielle glukose med CGM i første, andet og tredje trimester samt 4-6 uger post partum.

Time-in-range (TIR) blev defineret som tid med interstitiel glukose mellem 3.5 og 7.8 mmol/L. Fosterets vækst blev undersøgt ved hjælp af ultralyd i graviditetsuge 28, 32 og 36. Inden for 72 timer efter fødslen blev barnets vægt, længde, abdominalomfang og hudfoldernes tykkelse målt. Derudover blev barnets kropssammensætning bestemt ved hjælp af dual x-ray absorptiometri (DXA). De gravide kontroller fik foretaget en oral glukose tolerance test i graviditetsuge 24 for at screene for gestationel diabetes.

23 gravide kvinder med gastric bypass og 23 raske gravide kvinder matchet på BMI og paritet blev inkluderet i BAMBI kohorten. Kvinderne med gastricbypass var i gennemsnit 4 år (IQR: 0-7) ældre end kontrollerne. Kvinderneopnåede i gennemsnit graviditet 30 måneder (IQR: 15-98) efter deresgastric bypass operation. I den mellemliggende periode havde de mindsketderes BMI fra 45 kg/m2(IQR: 42-54) før operationen til 32 kg/m2(IQR: 27-39) før graviditeten.Måltidstesten viste at faste plasma glukose var lavere, mens postprandieltpeak og nadir plasma glukose var henholdsvis højere og lavere hos degravide med gastric bypass sammenlignet med kontrollerne. Peak og nadirplasma glukose opstod endvidere tidligere hos de gravide med gastricbypass sammenlignet med kontrollerne.På trods af at insulinfølsomheden faldt fra testen i første trimester tiltesten i tredje trimester, udviklede kvinderne hypoglykæmi i både førsteog tredje trimester. I første trimester var nadir plasma glukose associeretmed høje værdier af GLP-1 og lave værdier af glukagon, der vanligvismodvirker hypoglykæmi. Til forskel var nadir plasma glukose i tredjetrimester kun associeret med lave værdier af glukagon.I forbindelse med CGM fandt vi, at kvinder med gastric bypass havdenedsat TIR (87.3-89.5% vs. 93.3-96.1%, p BAMBI studiet viste således at kvinder med gastric bypass var mere eksponerede for hyper- og hypoglykæmi under graviditet sammenlignet med gravide kontroller. Mens risikoen for hypoglykæmi var uændret i løbet af graviditeten i forbindelse med måltidstesten, steg risikoen i løbet af graviditeten målt med CGM. Denne forskel kan skyldes, at kvinderne selv bestemte, hvilken
føde de indtog i forbindelse med CGM, mens det var bestemt under måltidstesten. Såfremt kvinderne i deres hverdag indtog flere hurtige kulhydrater, kunne dette fremprovokere hypoglykæmi og samtidig forklare, at deres tid i hyperglykæmi var fordoblet. Dertil kommer, at de var hvilende op til og under måltidstesten, mens de kan have været fysisk aktive i forbindelse med CGM. Resultaterne af BAMBI studiet nødvendiggør yderligere studier med henblik på at sikre, at vi får diagnosticeret gestational diabetes korrekt hos disse kvinder. Dertil vil yderligere studier, hvor man sammen med CGM laver kostregistrering og måler fysisk aktivitet, kunne afklare yderligere forhold omkring de store udsving kvinderne oplever i deres glukose niveauer. Resultaterne af BAMBI studiet indikerer at hypoglykæmi kan være medvirkende årsag til at et øget antal børn fødes SGA blandt kvinder med gastric bypass. Optimering af gestationel vægtøgning har tidligere været forslået som forebyggende indsats. BAMBI studiets resultater tyder endvidere på at optimering af disse kvinders glukoseniveauer ved hjælp af screening, information og kostrådgivning kan virke forebyggende mod hæmning af fosterets vækst. Disse resultater bør dog efterprøves i større studier.