Auditors' materiality judgments: an institutional logics perspective

’Væsentlighed’ betragtes både teoretisk og i praksis som et centralt revisionsbegreb (Messier et al. 2005; Corte et al. 2010; EC 2011; Keune og Johnstone 2012; ESMA 2013). ’Væsentlighed’ defineres som: "fejlinformationer, herunder udeladelser, betragtes som væsentlige, hvis det med rimelighed kan forventes, at de enkeltvis eller tilsammen påvirker de økonomiske beslutninger, som brugere træffer på grundlag af regnskabet" (ISA 320 § 2). Med andre ord så afhænger væsentlighed af brugerne (interessenterne), og hvad der vil påvirke de beslutninger, som de træffer på grundlag af regnskabet. Væsentlighed er en subjektiv vurdering, som afhænger af den enkelte revisors faglige vurdering. For årsregnskabets brugere og andre interessenter er væsentlighed til stadighed et misforstået og uigennemsigtigt begreb, en 'black‐box’ (Holstrum og Messier 1982; Patterson og Smith 2003; Edgley 2014). Standardsættere (IAASB 2013 PCAOB 2013), tilsynsmyndigheder (ESMA 2011, 2013) og lovgivere (EC 2011) finder også begrebet problematisk. De udtrykker alle bekymring overfor de forskellige forståelser, der er af begrebet imellem regnskabsaflæggere, revisorer og brugere af regnskabet, men også internt imellem revisorer. Disse forskelle understøttes af tidligere forskning, som både har fundet forskelle mellem de forskellige brugergrupper (Jennings et al. 1987; Chewning et al. 1998) og internt imellem revisorer (Neumann 1968; Ward 1976; Firth 1979; Mayper 1982; Jennings et al. 1987; Messier et al. 2005). På baggrund af dette er denne afhandlings overordnede mål at åbne 'black‐box’en’ vedrørende revisorers væsentlighedsvurderinger. Dette foregår indenfor rammerne af følgende centrale forskningsspørgsmål: Hvordan foretager revisorer vurdering af væsentlighed, og hvorfor er disse vurderinger forskellige?

For at besvare dette spørgsmål bygger afhandlingen dels på teoretiske og dels på metodiske platforme. Det centrale teoretiske felt er væsentlighed og den teoretiske begrebsramme, der anvendes for at undersøge området, er teorien om institutionelle logikker. Overordnet analyserer afhandlingen, hvordan aktiveringen af viden i revisorers vurdering af væsentlighed påvirkes af institutionelle logikker på makroniveau. For at viden kan aktiveres, skal det være til rådighed, dvs. være til stede i hukommelsen, det skal være tilgængeligt, dvs. nemt at hente frem fra hukommelsen, og det skal være brugbart, dvs. passe til situationen (Higgins 1996). Videnskabsteoretisk og metodisk bygger den forskning, som præsenteres i afhandlingen, på en neo‐positivistisk åben‐systemteoritilgang, og forskningen er tilvejebragt gennem et kvalitativt casestudie ved brug af en deduktiv forskningsproces. Casestudiets data er genereret via interviews samt dokument‐ og litteraturstudier. Analyse af data er foretaget via kodning for at identificere de vigtigste temaer og udarbejdelse af tabeller og figurer så data kan vises komprimeret og struktureret. Institutionelle logikker bruges også som analysemetode via anvendelse af idealtyper.

Afhandlingen består af tre artikler.

Artikel 1 indeholder en analyse af tidligere forskning indenfor væsentlighed og identificerer disse vurderingers vigtigste kvantitative og kvalitative komponenter. Det påvises, at vurdering af væsentlighed er en kompleks vurdering som indeholder tre funktioner; en opgave, en person og interpersonelle interaktioner. Dette er i overensstemmelse med teori om revisorers vurderinger og beslutninger. På trods af dette har tidligere forskning primært behandlet vurdering af væsentlighed som en revisionsopgave med fokus på kvantitative forhold.

Artikel 2 fokuserer på, hvordan revisionsfirmaer forsøger at påvirke hvilken viden revisorer aktiverer, når de foretager væsentlighedsvurderinger. Dette gør firmaerne for at forene den professionelle, bureaukratiske og markedsmæssige logik. Artiklen illustrerer, hvordan revisionsfirmaerne via deres revisionsmanualer påvirker revisorerne, så de foretager en bestemt reaktion når en bestemt begivenhed indtræffer. Dette gøres ved at beskrive forskellige situationer og angive den vurdering revisorerne bør foretage i den pågældende situation. Dette illustreres ved hjælp af et casestudie af de store revisionsfirmaers revisionsmanualer.

Artikel 3 retter opmærksomheden mod, hvordan de enkelte revisorer foretager vurderinger af væsentlighed. Det illustreres, hvordan de forskellige trin i processen omkring vurdering af væsentlighed formes af institutionelle logikker på makroniveau. Empirisk bygger artiklen på et casestudie bestående af 28 interviews med statsautoriserede revisorer fra de store revisionsfirmaer.

Samlet leverer afhandlingen systematisk forskning, der udvider forståelsen af, hvordan revisorer foretager væsentlighedsvurderinger, og hvorfor disse vurderinger er forskellige. Afhandlingen bidrager i særdeleshed med ny viden i forhold til revisorers væsentlighedsvurderinger på tre specifikke områder. For det første påviser denne udvidede forståelse, hvordan tilsynsmyndighedernes forsøg på at sikre revisionsbranchens kendetegn, som er evnen til at foretage faglige vurderinger med professionel skepsis, kan resultere i det modsatte, dvs. en branche, hvor overholdelse af regler, procedurer og systemer bliver så vigtigt, at vurderinger baseres på disse systemer fremfor på en faglig vurdering. Dette er et bidrag til både væsentlighedsteori og til revisionsteori som helhed.

For det andet påviser afhandlingen, at alle tre teoretisk etablerede institutionelle logikker (professionel, bureaukratisk og markedsmæssig logik) eksisterer samtidig og interagerer i revisorers væsentlighedsvurderinger, selv om den professionelle og den bureaukratiske logik er mere dominerende end den markedsmæssige logik. Nogle gange samarbejder logikkerne og styrker gensidigt hinanden. På andre tidspunkter konkurrerer de, er modstridende eller undertrykker ligefrem hinanden. Dette kan være en del af forklaringen på de forskellige væsentlighedsvurderinger, da resultatet af vurderingen vil variere afhængigt af de logikker, der anvendes. Når en vurdering baseres på en professionel logik, vil der være fokus på den faglige vurdering (det korrekte væsentlighedsniveau i forhold til interessenterne), når vurderingen baseres på en bureaukratisk logik, vil der være fokus på overholdelse af regler og brug af standard valg (et væsentlighedsniveau baseret på systemets regler), og når en markedsmæssig logik bruges, vil der være fokus på profit (i form af så højt et væsentlighedsniveau som muligt).

For det tredje bidrager denne forskning ved at vise, hvordan tilgængeligheden af visse benchmarks og procentsatser, der anvendes ved fastsættelse af væsentlighed, kan gøres ekstrem høj gennem påvirkning. Dette kan medføre, at revisorer anvender disse tilgængelige benchmarks og procentsatser og ser bort fra andre benchmarks eller procentsatser, som kunne være mere relevante i situationen, hvis revisor havde inddraget alle oplysninger. Resultatet heraf er en adskillelse imellem standardernes krav om brug af faglig vurdering, og hvordan væsentlighed reelt fastsættes i praksis.

Alt i alt bidrager denne afhandling med at åbne mere af ’black box’en’ omkring revisorers væsentlighedsvurderinger, og bidrager hermed til eksisterende væsentligheds‐ og revisionsteori. Dette er gjort ved at bruge en holistisk og original tilgangsvinkel til at undersøge revisorers fastsættelse af væsentlighed, og ved at give en udvidet forståelse af, hvordan disse vurderinger er foretaget.