At observere gennem dine hænder: Tegning som etnografisk praksis

At tegne og udarbejde skitser opfattes generelt som kunstmæssige praksisser, hvilket betyder, at de bliver opfattet som bærere af æstetiske værdier og som svære at lære. At tegne kan imidlertid også anvendes som et analytisk og dokumentationsmæssigt værktøj. Eksempelvis har tegning i høj grad været brugt til at dokumentere arkæologiske artefakter så som potteskår, gengivelse af mennesker under retssager og i etnografisk praksis (Causey 2017). Tegning kan ses som et videoetnografisk værktøj i lighed med videooptagelse og fotografering (Pink 2020, Ylirisku & Buur 2007), der tillader etnografen at gennemføre dybdegående observationer, eftersom indledende skitsetegning på stedet hurtigt fanger væsentlige handlinger og ansigtsudtryk, samtidig med at deltagernes privacy opretholdes. Metodologiske udfordringer er fx autenticitet, forståelse af situationen og evnen til at tegne. Udfordringerne adskiller sig dog ikke væsentligt fra udfordringer ved videooptagelse og redigering, hvor man stadig kan manipulere virkelighed og skal tilegne sig evnen til video redigering. Med udgangspunkt i to casestudier vil kapitlet illustrere, hvordan hurtig situeret skitsetegning og ikke-situeret tegning udgør to integrerede metoder til dataindsamling, analyse og deling.