Abstrakt
Artiklen foretager en diskussion af identitetsbegreber via Luka Holmegaards bog ”Look” og med videnskabshistorisk tilbagegreb til arven fra fænomenologien og hermeneutikken. Argumentet er, at kritikken af identitetspolitik ofte foregår ud fra et autonomt subjektbegreb, hvor subjektet forstås som det, der i identifikationsprocessen fremsætter en positivt formuleret identitet (f.eks. jeg er homo), og hvor formuleringen af identitet foregår indefra og ud. Dette ignorerer et mere relationelt subjektbegreb, udefra og ind, der fastholder, at den proces ofte foregår på baggrund af, at omverdenen typisk allerede har identificeret én på forhånd (du er homo, du er sort) eller endda har fremsat identiteten som negativ ikke-identitet (du er ikke-heteroseksuel, du er ikke-hvid). Den skelnen imellem at identificere sig og være identificeret, og kausaliteten forbundet hermed, er central for diskussionen af identitetspolitik, hævder jeg, samt årsag til en række misforståelser i debatten. I læsningen af ”Look” paralleliseres læsning af litteratur med den sociale aflæsning af identitet, og jeg skitserer en mulig tilgang til begge, der baserer sig på en fænomenologisk interesse for det respektfulde møde med andethed og en hermeneutisk opmærksomhed på, at være sig sin egen forforståelse bevidst og interesseret i at udvide denne gennem mødet med det andet.
Originalsprog | Dansk |
---|---|
Titel | Identitetspolitik, litteratur og kunstens autonomi |
Redaktører | Adam Paulsen, Leander Møller Gøttcke |
Udgivelsessted | København |
Forlag | U Press |
Publikationsdato | 12. apr. 2022 |
Sider | 156-178 |
Kapitel | 2 |
ISBN (Trykt) | 9788793890350 |
Status | Udgivet - 12. apr. 2022 |
Emneord
- Litteratur og identitet
- identitetspolitik
- fænomenologi
- hermeneutik
- luka holmegaard