At håndtere flertydighed under pres: elevskriveres tekstnormer og skriverselv ved folkeskolens afgangseksamen i skriftlig fremstilling

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    125 Downloads (Pure)

    Abstrakt

    Når danske elever skriver tekster til afgangseksamen i skriftlig fremstilling, er formålet at skrive sig til censors og dermed uddannelsessystemets og samfundets anerkendelse. Situationen er presset, og forskning har vist at betingelserne er præget af flertydighed og kompliceres af dobbelte genreforventninger.
    I artiklen betragtes eksamensskrivning i et sociokulturelt perspektiv som en teksthandling i kontekst. Gennem såkaldt konstellationsanalyse af et udvalg af elevtekster undersøges eksamensskrivningen som svar på skriveordren og i forventning om censors bedømmelse, og elevernes tekstnormer og skriverselv ekspliciteres. Undersøgelsen finder en udpræget mangfoldighed og kompleksitet i tekstudvalget og identificerer fire forskellige elevtilgange til opgaven: strategisk kreativitet, umiddelbar narration, intuitiv iscenesættelse og kulturkompetent kommunikation. Sammenhængen mellem tekstmønstre og eksamenskarakter er relativt uklar. Dog ses en privilegering af de intuitive og umiddelbare
    tilgange, og personligt engagerende opgavetyper favoriseres karaktermæssigt. Multimodalt design og nøjagtig adressering af opgavens krav belønnes i begrænset omfang, mens verbaltekst i litterært inspireret stil anerkendes og delvist opvejer afvigelser fra eksplicitte krav. Fundene kalder på yderligere
    forskningsviden om og forskningsinformeret revision af den danske eksamenspraksis.
    Bidragets oversatte titelHandling ambiguity under pressure: Student writers’ text norms and ‘writing selves’ at the final examination in written composition
    OriginalsprogDansk
    TidsskriftNordic Journal of Literacy Research
    Vol/bind6
    Udgave nummer1
    Sider (fra-til)126–183
    StatusUdgivet - 5. jun. 2020

    Fingeraftryk

    Dyk ned i forskningsemnerne om 'At håndtere flertydighed under pres: elevskriveres tekstnormer og skriverselv ved folkeskolens afgangseksamen i skriftlig fremstilling'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

    Citationsformater