At åbne skuffen: om tidligere børnehjemsbørns transformationer af selvet og den sociale verden gennem erindringsarbejde

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

Abstrakt

I mere end et årti har fortællinger om svigt og overgreb under den danske
børneforsorg i perioden fra 2. Verdenskrig og frem til cirka 1980 indtaget en
fremtrædende plads i det offentlige rum. Det skyldes ikke mindst, at en gruppe
tidligere børnehjemsbørn fra Drenge- og Skolehjemmet Godhavn kaldt
Landsforeningen Godhavnsdrengene har kæmpet for en officiel undskyldning fra
staten.
Denne afhandling handler om tidligere børnehjemsbørn, som i dette
erindringspolitiske landskab har besluttet sig for at ”åbne skuffen” – for at
konfrontere sig selv og andre med erindringer, som før har været omgærdet af
stilhed eller glemsel. Formålet er at undersøge, hvordan tidligere børnehjemsbørn gennem en aktiv beskæftigelse med egen historie forsøger at transformere selvet og den sociale verden.
Empirisk bygger afhandlingen på et omfattende feltarbejde forankret på
Danmarks Forsorgsmuseum, som i flere år har beskæftiget sig med børneforsorgens historie – herunder historien om Godhavn. Museet får ugentligt henvendelser fra tidligere børnehjemsbørn, som enten søger informationer, eller ønsker at gøre deres version af historien gældende. Jeg har sammen med disse mænd og kvinder skabt et sammensat empirisk materiale, som giver en nuanceret indsigt i forskellige måder at skabe mening med og håndtere erindringer fra en opvækst på børnehjem.
Analytisk undersøger jeg den aktive beskæftigelse med egne erindringer som
et erindringsarbejde, hvor erindringer transformeres fra noget, som overvejende er båret i kroppen og vævet ind i hverdagens levede liv, til noget, som har en ydre form og hermed kan gøres til genstand for refleksioner, erkendelser, bearbejdning og social kritik. Jeg argumenterer for, at erindringsarbejdet således kan betragtes som en form for aktiv udøvelse af kritisk subjektivitet, der gør det muligt at få en vis kontrol over sin egen historie, omdanne fornemmelsen af, hvem man er, og bringe egne erfaringer ind i den offentlige samtale som et fælles etisk og politisk anliggende.
I mine konkrete analyser viser jeg, hvordan tidligere børnehjemsbørns
erindringsarbejde er blevet aktualiseret af Godhavn som delt erindringssted.
Hermed er der blevet skabt en interesse og villighed til at lytte til og tro på tidligere 326 børnehjemsbørns beretninger i offentligheden og en betydningsramme, der gør det lettere at artikulere egne erindringer. Jeg viser samtidig, hvordan erindringsarbejdets transformative potentiale aktiveres gennem helt konkrete og håndgribelige praksisser og processer. Især peger jeg på, hvordan fortællinger og materialiteter som biografiske ting, fysiske steder, fotografier, mapper og album anvendes som virkemidler, hvormed fortiden eksternaliseres, omfortolkes og formgives på ny. Særligt fremhæver jeg erindringsbogen som en materialisering af selvets transformation, som samtidig kan fungere som en selvstændig erindringspolitisk aktør i det offentlige rum.
Afhandlingen er udarbejdet i grænselandet mellem historie og antropologi og
belyser fortidens nærvær i nutiden. Gennem afhandlingen bidrager jeg til
erindringsforskningen med viden om et hidtil underbelyst område – nemlig hvordan mennesker gennem aktivt og kreativt erindringsarbejde forholder sig til, reflekterer over og forsøger at vriste sig fri af den måde, fortiden har formet dem på.
OriginalsprogDansk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Petersen, Klaus, Hovedvejleder
  • Sjørslev, Inger, Bivejleder, Ekstern person
Eksterne samarbejdspartnere
Dato for forsvar31. jan. 2019
UdgivelsesstedOdense
Udgiver
StatusUdgivet - 12. feb. 2019

Citationsformater