Asymmetri eller quid pro quo i overenskomstforhandlinger: - Set i lyset af overenskomstresultatet 2018

Artiklen tager udgangspunkt i den diskussion, der som optakt til OK18 udspandt sig, dels mellem parterne, dels generelt i offentligheden, ’om der er ligevægt eller asymmetri i den offentlige forhandlingsmodel’. Artiklens forskningsspørgsmål er derfor: Er der evidens for, at de offentlige arbejdsgivere, i en situation, hvor der ikke er konflikt, har en asymmetrisk magt og kan dette aflæses i forhandlingsresultatet – er der asymmetri eller er der omvendt tale om quid pro quo? Den primære kildetype er desktopstudier af parternes forhåndskrav og de indgåede, kombineret med interviews med nøgleaktører om fortolkningen af aftalerne. Artiklen konkluderer, at begge parter får opfyldt deres hovedkrav med hensyn til den samlede lønramme, og at der er balancerede indrømmel-ser til begge parter. Krav om skævdeling hos dele af lønmodtagersiden førte til et samlet forhandlingsresultat, der var marginalt til fordel for arbejdsgiverne, men på længere sigt vil retableringen af den balancerede reguleringsordning dog være en stor gevinst for lønmodtagersiden og føre til et afbalanceret forhandlingsresultat.