Asterix som tværfaglig vinduesåbner: En introduktion til det komplekse i det banale. Om vigtigheden af at være opmærksom på konteksten

Ved at forsøge at vise, hvordan et kulturelt produkt, der på én gang er banalt og originalt, men alt for ofte fortolkes og bruges på en overfladisk, partisk eller demagogisk måde, faktisk er forankret i det sociale, vil jeg gerne bidrage til både kritikken af popularisering og til popularisering af kritikken.
Jeg skriver ikke til eleverne, men til lærerne, der selv kan vælge, hvad der interesserer dem mest, og hvad de bedst kan bruge. Jeg håber, at de hver især vil finde inspiration til at omformulere og tilpasse temaer, analyser og eksempler til deres elever. Med udgangspunkt i trivielle, almene og hverdagsagtige situationer er målet at vække elevernes nysgerrighed og åbne vinduer mod verden. Et album, en enkelt side, en enkelt ramme, en enkelt boble, en enkelt linje, kan vække forbløffelse eller spørgsmål og tjene som springbræt til at placere et udtryk og dets fortolkning i sin historisk-sociale kontekst. De typiske spørgsmål vil nok altid kredse om hvad, hvornår, hvorfor, hvordan opfatter du det. Hvorfor tror du, at du forstår det på den måde? Hvem tror du vil forstå det på anden vis? Hvad får dig til at tro det? Hvordan kan vi konkludere? Hvad vil du ellers gerne vide? Hvorfor nu det? osv.osv. Og selvfølgelig kan vi også introducere konceptuelle nuancer i form af spørgsmål som: Hvorfor er det sjovt? for at skelne mellem humor og sarkasme for eksempel.
Ved at fokusere på produktion, formidling, modtagelse og fortolkning af et produkt, der er ret banalt, vil jeg gerne henlede opmærksomheden på udviklingen af forholdet mellem kreativitet og massekultur på markedet – nu et marked, der må forstås som både globalt og lokalt, men stadig et marked hvis fundament ændrer sig, uden at man lægger nok mærke til det.