Assessment of the prerequisites and consequences of implementing digital pathology

Region Syddanmark var den første region i Danmark til at implementere digital patologi (DIPA) i 2020. Denne digitalisering forventedes at have fundamental indvirkning på aktiviteter, opgaver og workflow for medarbejderne på de patologiske afdelinger i regionen. Dette inklusiv skiftet fra mikroskoper til computerskærme for patologerne og muligheden for at sende digitale billeder til andre regioner eller lande. På trods af den stigende digitalisering af sundhedssektoren kunne digitaliseringen af patologien være et område, hvor ændringerne oplevedes mest radikale. Erfaringerne fra disse afdelinger kunne derfor give værdifuld information omkring indvirkningen af digitaliseringen på hospitaler, som beskrevet i anbefalingerne fra Strukturkommission i foråret 2024, hvilket vil være relevant for implementerings processer generelt i de kommende år. 

Det overordnede formål for dette PhD projekt var at vurdere ændringer i individuelle procedure og arbejdsgange på afdelingsniveau så vel som ændringer i effektivitet som følge af implementeringen af DIPA i Region Syddanmark. Derudover ville projektet kunne generere information relevant for beslutninger omkring, hvordan digitale løsninger i sundhedssektoren i Danmark og andre lande kan implementeres i de kommende år. De specifikke formål for projektet var: 1) At vurdere holdninger, forventninger og erfaringer blandt det kliniske personale vedrørende parathed til og tilpasning af DIPA i Region Syddanmark. 2) At estimere indvirkningen af DIPA på tid brugt pr. patient case. For at belyse disse formål blev to projekter udført: Projekt I som skulle besvare formål 1 og projekt II til at besvare formål 2.

Projekt I (manuskript 1-2) var et mixed-metode studie. Projektet bestod af data fra tre runder af semistrukturerede interviews med repræsentanter fra hver faggruppe: sekretærer, bioanalytikere, patologer/læger samt ledelserne inkl. projektlederen fra to af de fire patologiske afdelinger i regionen. De tre interviewrunder blev foretaget før og 9-14 måneder og 33 måneder efter påbegyndelse af implementeringen af DIPA. I alt blev 51 interviews lavet. Ud over interviewundersøgelsen blev der også foretaget en spørgeskemaundersøgelse.

Spørgeskemaet inkluderede Normalisation MeAsure Development (NoMAD) spørgeskemaet, som er designet til at måle en implementeringsproces set fra de involverede sundhedsprofessionelles perspektiv. NoMAD er baseret på Normalization Process Theory, som prøver at forklare implementeringsarbejdet gennem de handlinger, som medarbejderne udfører individuelt og kollektivt. Ud over NoMAD indeholdt spørgeskemaet supplerede spørgsmål lavet ud fra temaer identificeret i de forudgående interviews. Spørgeskemaerne blev udsendt ad tre omgange. Efter hver endt interviewrunde blev der udsendt et spørgeskema til medarbejdere på alle fire patologi afdelinger i regionen. I første runde besvarede 68 %, dernæst 54 % og slutteligt 46 % af de adspurgte medarbejdere.

De kvalitative resultater i projekt I belyste, at der var en periode under implementeringen, hvor medarbejderne var frustrerede over den nye intervention. Efter en periode med tilvænning genopstod tilfredsheden. Dette blev dog ikke bekræftet i spørgeskemaundersøgelsen, som i stedet viste at medarbejderne blev mere og mere positivt stemt gennem implementeringen. Et lille fald i tilfredshed i kategorien ‘Kognitiv deltagelse’ sås i svarene fra bioanalytikerne afgivet under implementeringen. Ydermere syntes medarbejderne at implementeringen var suboptimal bl.a. som følge af manglende kommunikation og transparens fra ledelsen, manglende undervisning i brugen af DIPA forud for implementeringen samt tildeling af ressourcer. 

For at undersøge brugen af DIPA’s indvirkning på svartider (effektivitet) blev projekt II gennemført med analyse af data på individniveau og på afdelingsniveau. Indvirkningen på individniveau blev undersøgt ved fire patologer, som målte deres tidsforbrug på at stille diagnoser og på selve svartiden på udvalgte præparattyper. Der blev for hver patolog undersøgt 50 små og 30 store præparater før og efter implementeringen af DIPA. For at undersøge indvirkningen af DIPA på afdelingsniveau blev svartider for alle fire patologiafdelinger i regionen trukket fra to databaser, Patobank og Patologisystemet, for hver af de tre tidsperioder: før, under og efter implementeringen. Data blev analyseret ved brug af en mixed-effekts model. 

Tidsstudiet (projekt II) viste at effektiviteten ved brug af DIPA på individniveau afhang af den enkelte patolog, deres effektivitet ved mikroskopet samt omstillingsparathed til DIPA. Der var en trend imod at DIPA øgede effektiviteten ved store prøvetyper. På afdelingsniveau oplevede de små afdelinger en statistisk signifikant forbedring i effektivitet på svartiderne ved brug af DIPA, hvorimod særligt en af de større afdelinger oplevede et fald i effektivitet efter at have implementeret DIPA.

Ud fra disse fund kan det konkluderes at implementeringen af DIPA i Region Syddanmark er lykkedes, og at DIPA i høj grad er blevet normaliseret. Medarbejderne havde en høj grad af omstillingsparathed forud for implementeringen, men fandt at implementeringsprocessen var suboptimal bl.a. pga. manglende kommunikation, uddannelse i DIPA og mangel på ressourcer. Herudover kan man ikke ved at implementere DIPA forvente, at patologernes og afdelingernes effektivitet nødvendigvis vil øges. Der er mange fordele ved DIPA især på sigt, hvor det åbner op for samspil med kunstig intelligens. 

Ud fra resultaterne fra dette PhD projekt synes det at være vigtigt i fremtidige implementeringer af digitale løsninger i sundhedssektoren, at ledelsen har fokus på at få medarbejderne til at bevare troen og tilliden til projektet igennem hele implementeringen. Derudover skal ledelsen løbende foretage evalueringer af processen for at finde ud af, hvordan afdelingens ressourcer bedst udnyttes. Dette kunne for eksempel gøres med NoMAD, der fungerede godt i dette studie setup. 

Resultaterne fra PhD projektet bidrager til forståelsen af potentielle påvirkninger ved implementeringen af nye digitale systemer i sundhedssektoren – både på individ- og afdelingsniveau – og kan derved tjene som inspiration til at forbedre fremtidige implementeringsprocesser. 
Endvidere skal de patologiske afdelinger i de andre regioner i Danmark også implementere DIPA. Resultaterne fra dette projekt kan bidrage til hurtigere og bedre implementering på disse afdelinger.