Assessment of hearing abilities in noise in school-age children with normal hearing and early-childhood otitis media

Shno Koiek

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

24 Downloads (Pure)

Abstract

Børn i skolealderen er ofte udsat for støj, hvilket kan begrænse deres sprogudvikling og akademisk fremskridt. Test der kan detektere problemer med at høre i støj er nødvendige, især for børn med mistænkte hørevanskeligheder, som f.eks. såkaldte ’ørebørn’ med gentagende otitis media (OM) i tidlig barndom. OM er den mest almindelige øresygdom blandt børn og forårsager midlertidigt konduktivt høretab i en meget følsom periode af barnets auditive udvikling. I de senere år har flere studier fundet ud af, at OM i tidlig barndom kan medføre længerevarende negative konsekvenser for evnen til at udnytte informationerne fra venstre og høre øre – såkaldte binaurale informationer – når der lyttes til tale i støjfyldte omgivelser. Den præcise årsag til og graden af disse problemer er dog stadig uklar. Alt i alt ville en bedre forståelse af de specifikke hørevanskeligheder, der kommer af OM i tidlig barndom, kunne give bedre mulighed for udredning og behandling af denne gruppe patienter. Til det formål er der behov for følsomme audiologiske målemetoder.
Formålet med dette ph.d.-projekt var todelt: (1) at udvikle et dansk sætningskorpus, som er egnet til at undersøge talegenkendelse i støj hos børn i skolealderen, og (2) at karakterisere høreevnen i støj hos skolebørn med eller uden OM i tidlig barndom. For at opnå dette blev tre studier gennemført.
I det første studie blev 11 testlister med 20 sætninger fra det validerede danske DAT materiale konstrueret. Pålideligheden og den perceptuelle sammenlignelighed af de 11 testlister blev derefter undersøgt ved at måle talegenkendelsestærskler (SRTer) i stationær taleformet støj blandt 20 normalthørende børn i skolealderen. Resultaterne viste høj test-retest pålidelighed og perceptuel sammenlignelighed for seks testlister. De resterende fem lister var kendetegnede ved lidt lavere test-retest pålidelighed og sammenlignelighed, men kunne herudover også bruges.
I det andet studie blev de længerevarende effekter af OM i tidlig barndom på monaural og binaural fasesensitivitet undersøgt. Participanterne udgjorde 62 skolebørn med eller uden OM historik og type-A tympanogrammer og audiogrammer inden for normalområdet ved testning. ’Random frequency modulation detection’ tærskler og binaurale tone-i-støj detektionstærskler blev målt med støj interauralt i fase og tonen enten interauralt i fase (N0S0) eller ude af fase (N0S180). Baseret på N0S0 og N0S180 tærsklerne blev ’binaural masking level differences’ (BMLDs) også udregnet. Resultaterne viste mindre BMLDs hos OM børn, men ingen gruppeforskelle i de monaurale eller binaurale detektionstærskler. Individuelle otologiske faktorer (dvs. OM onset alder, OM varighed og tidsinterval siden sidste OM episode) havde ingen indflydelse på OM børnenes resultater.
Det tredje studie undersøgte de langsigtede effekter af OM i tidlig barndom på talegenkendelse i støj samt den binaurale og rumlige gevinst. Participanterne var de samme 62 børn, som deltog i det andet studie. SRTer blev målt i stationær taleformet støj med tale fra 0° azimut og støj fra 90° azimut og de resulterende stimuli præsenteret enten binauralt eller monauralt for øret modsat støjkilden (henholdsvis ’binaurale SRTer’ og ’monaurale SRTer’). Den binaurale gevinst blev derefter beregnet ved at trække de binaurale SRTer fra de monaurale SRTer. SRTer blev også målt med konkurrerende tale med target talen fra 0° azimut og to tale maskere fra enten 0° eller ±90° azimut (henholdsvis ’co-locatede SRTer’ og ’rumligt adskilte SRTer’). Den rumlige gevinst blev derefter beregnet ved at trække de spatialt adskilte SRTer fra de co-locatede SRTer. Baseret på de individuelle otologiske faktorer fra det andet studie blev der udledt et indeks for sværhedsgraden af OM, der gjorde det muligt at opdele OM børnene i to grupper: børn med en mere eller mindre alvorlig progression af sygdommen. Sammenlignet med kontrolgruppen havde børnene med mere (men ikke mindre) alvorlig OM forhøjede monaurale, binaurale og spatialt adskilte SRTer. Endvidere var der en (ikke-signifikant) tendens til, at den gennemsnitlige binaurale og rumlige gevinst var reduceret hos børn med mere alvorlig OM sammenlignet med kontrolgruppen.
Sammenfattet producerede dette ph.d.-projekt et sæt sætningsbaserede testlister med høj perceptuel sammenlignelighed og pålidelighed for danske børn i skolealderen. Testmaterialet er offentligt tilgængeligt til både forskningsmæssige og kliniske formål. Derudover producerede ph.d.-projektet også resultater der viser, at OM tidligt i barndommen kan have langtidseffekter på subkortikal binaural hørelse og tale-i-støj opfattelse. Projektet viste desuden, at børn med en relativt alvorlig OM progression er i risiko for at vise længerevarende hørevanskeligheder i støj, hvorimod børn med en relativt mild OM progression ikke ses med dette. Samlet set belyser de dokumenterede effekter af OM på evnen til at høre i støj vigtigheden af rettidig hørerehabilitering hos denne kliniske population. Det anbefales derfor at tage den individuelle sværhedsgrad af sygdommen i den audiologiske udredning og rehabilitering af OM børn i betragtning.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Neher, Tobias, Hovedvejleder
  • Brandt, Christian, Bivejleder
Dato for forsvar25. feb. 2022
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 27. dec. 2021

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Assessment of hearing abilities in noise in school-age children with normal hearing and early-childhood otitis media'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater