Applying multiple marine restoration approaches and quantifying ecosystem services in Danish estuaries

Marin eutrofiering har være skyld i tab og forringelse af vigtige habitater siden midten af det forrigeårhundrede. En række virkemidler er sidenhen blevet implementeret for at reducere udledningenaf næringssalte til kystnære økosystemer, men nogle habitater er så kraftigt modificeret at naturligreetablering udebliver. I sådanne tilfælde kan naturgenopretning være nødvendigt for at igangsættepositive processer, der stimulerer de naturlige reetableringsprocesser. Politiske beslutningstagereer i stigende grad blevet bevidste om nødvendigheden af at reetablere of beskytte marine habitaterog Europa Kommissionen forelagde sidste år et forslag til en naturgenopretnings lov. En sådan lovvil utvivlsomt øge efterspørgslen af metoder til at genoprette habitater og kvantificering af deøkosystemtjenester som de yder. Denne afhandling har til formål at udvide vidensgrundlaget fornaturgenopretning af Zostera marina enge, havbundens sedimentforhold og Mytilus edulis bankerog kvantificere hvilke økosystemtjenester de yder. I MS 1 blev grænseværdier for positiv tilvækst aftransplanteret Z. marina bestemt til 2,5 µM DIN (gennemsnit for vækstsæsonen) og 7,9 g N m-2 y-1(årlig arealspecifik kvælstof belastning). Derudover blev det estimeret at de inderste 30 % i danskeestuarier er uegnede til reetablering af Z. marina. I MS 2 blev det bekræftet at stor-skalatransplantation af Z. marina er muligt i Danmark, men at det kræver en grundig udvælgelses procesaf egnede områder. Endvidere blev det bekræftet at transplanteret Z. marina fungerer som et filterfor næringssalte ved at tilbageholde næringssalte i vækstsæsonen og at begravelsen af kulstof,kvælstof og fosfor var målbart højere efter 2 år. Samtidig medførte restaureringen af Z. marina enhøjere biodiversitet af bentisk fauna, der dækkede et bredt spektrum af fødegrupper allerede efterca. 1 år og artsrigdom og dyretætheder var positiv korreleret med ålegræsbiomasse (MS 3). I MS 4blev der demonstreret at sand-capping er muligt in situ og at det bidrager til at kontrollere erosionog dermed kan forbedre lysforholdene med 3-22 % sammenlignet med mudderbund. Desudenopstod der en højere biodiversitet af bentisk fauna, der dækkede flere funktionelle fødegrupper påsand-cappen end på mudderbund. Initialt var disse forskelle tydeligst i den centrale del af sandcappen, men der var en målbar forbedring af biodiversitet på hele sand-cappen efter 2,5 år (MS 5).Dog var der ingen forbedring af epifauna (MS 5). Tilslut, blev det demonstreret at M. edulis bankerkræver egnet substrat når de bliver genudlagt i lavvandede og semi-eksponerede områder og atmuslingerne bør være >30 mm for at reducere dødeligheden initialt efter udlægning (MS 6).