Appendiks til rapporten: Danskernes digitale forståelse, digitale kompetencer og digitale adfærd: og deres tillid til algoritmer

Publikation: Bog/rapportRapportForskning

21 Downloads (Pure)

Abstract

Gennem rapporten påvises der betydelige uligheder i danskernes digitale forståelse og digitale kompetencer, og det ses blandt andet, at den digitale ulighed er større mellem forskellige generationer, end mellem forskellige uddannelsesgrupper.
I tillæg hertil ser vi, at danskernes digitale adfærd og sikkerhed varierer betydeligt mellem forskellige generationer, og at Boomer-generationen, til trods for at have nogle af de laveste digitale forståelses- og kompetenceniveauer, udviser den mest sikre digitale adfærd. Omvendt ses det, at de yngre generationer, til trods for at være de mest digitalt forstående og kompetente, har en relativt usikker digital adfærd, hvilket kan være problematisk, når de samtidig er blandt de grupper, der bruger mest tid online.
I forlængelse heraf påvises det, at en højere digital forståelse ikke nødvendigvis er associeret med en mere sikker digital adfærd, og at en betydelig andel af danskerne har kompetencerne til at benytte forskellige digitale tjenester, uden nødvendigvis at have en forståelse for, hvad der lægger bag disse.
Endeligt viser vi, at ganske, ganske få danskere har tillid til algoritmer, men også at en stor andel af danskerne giver udtryk for at have et ’mellemniveau’ af tillid, hvilket kan ses som udtryk for en slags ’sund’ skepsis overfor udbredelsen af disse relativt nye teknologier.
OriginalsprogDansk
ForlagSyddansk Universitet
Antal sider18
DOI
StatusUdgivet - 28. feb. 2023

Citationsformater