Anvendelsesorienteret hf - når politik møder praksis

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - KronikFormidling

Resumé

Kronik. Reformer er ikke kun noget, der bliver til i politikeres og embedsmænds hoveder. Faktisk er reformer noget, der skal udføres i praksis, og ved den proces kan der ske et og andet. I teori om reformimplementering taler man derfor efterhånden om oversættelse — vel vidende, at den fornuft, der gælder for politikere og embedsmænd, ikke er den samme som den, der gælder for praktikerne, der skal udføre dem. Og vel vidende, at oversættelse ikke kun går den ene vej — fra politikerne til praksis, men at praksis også er aktiv i implementeringen.

Et interessant eksempel på ovenstående er den særlige hf-profil om anvendelsesorientering. Anvendelsesorientering har voldt praktikerne meget hovedbrud: Er det noget nyt? Er det ikke, hvad vi altid har gjort? Kompetenceorientering indebærer jo også noget om anvendelse, så hvad er forskellen?

Artiklen her gør først rede for den politiske fornuft, det vil sige hvordan man kan forstå, at anvendelsesorientering blev profil for hf. Dernæst gør den rede for den praktiske fornuft — det vil sige giver et bud på, hvorfor et begreb som dette synes så vanskeligt at give mening i undervisningen. Endelig forsøger den — blandt andet på baggrund af Projekt Anvendelsesorientering, hvor 35 hf-lærere deltog — at udbygge et normativt begreb om anvendelsesorientering, dvs. et begreb om anvendelsesorientering, som kan være retningsgivende for lærerteams tilrettelæggelse uden at være dikterende. Dette begreb er inspireret fra begge sider — både fra den politiske fornuft og fra den praktiske, professionelle.
OriginalsprogDansk
TidsskriftGymnasieskolen
Udgave nummer6
ISSN0017-5927
StatusUdgivet - 2011

Emneord

  • Anvendelsesorientering, reformimplementering, hf

Citer dette

@article{9ddc69caa4254301998682929bbbea4a,
title = "Anvendelsesorienteret hf - n{\aa}r politik m{\o}der praksis",
abstract = "Kronik. Reformer er ikke kun noget, der bliver til i politikeres og embedsm{\ae}nds hoveder. Faktisk er reformer noget, der skal udf{\o}res i praksis, og ved den proces kan der ske et og andet. I teori om reformimplementering taler man derfor efterh{\aa}nden om overs{\ae}ttelse — vel vidende, at den fornuft, der g{\ae}lder for politikere og embedsm{\ae}nd, ikke er den samme som den, der g{\ae}lder for praktikerne, der skal udf{\o}re dem. Og vel vidende, at overs{\ae}ttelse ikke kun g{\aa}r den ene vej — fra politikerne til praksis, men at praksis ogs{\aa} er aktiv i implementeringen. Et interessant eksempel p{\aa} ovenst{\aa}ende er den s{\ae}rlige hf-profil om anvendelsesorientering. Anvendelsesorientering har voldt praktikerne meget hovedbrud: Er det noget nyt? Er det ikke, hvad vi altid har gjort? Kompetenceorientering indeb{\ae}rer jo ogs{\aa} noget om anvendelse, s{\aa} hvad er forskellen? Artiklen her g{\o}r f{\o}rst rede for den politiske fornuft, det vil sige hvordan man kan forst{\aa}, at anvendelsesorientering blev profil for hf. Dern{\ae}st g{\o}r den rede for den praktiske fornuft — det vil sige giver et bud p{\aa}, hvorfor et begreb som dette synes s{\aa} vanskeligt at give mening i undervisningen. Endelig fors{\o}ger den — blandt andet p{\aa} baggrund af Projekt Anvendelsesorientering, hvor 35 hf-l{\ae}rere deltog — at udbygge et normativt begreb om anvendelsesorientering, dvs. et begreb om anvendelsesorientering, som kan v{\ae}re retningsgivende for l{\ae}rerteams tilrettel{\ae}ggelse uden at v{\ae}re dikterende. Dette begreb er inspireret fra begge sider — b{\aa}de fra den politiske fornuft og fra den praktiske, professionelle.",
keywords = "Anvendelsesorientering, reformimplementering, hf",
author = "Raae, {Peter Henrik} and Christensen, {Torben Spanget}",
year = "2011",
language = "Dansk",
journal = "Gymnasieskolen",
issn = "0017-5927",
number = "6",

}

Anvendelsesorienteret hf - når politik møder praksis. / Raae, Peter Henrik; Christensen, Torben Spanget.

I: Gymnasieskolen, Nr. 6, 2011.

Publikation: Bidrag til tidsskriftBidrag til avis - KronikFormidling

TY - INPR

T1 - Anvendelsesorienteret hf - når politik møder praksis

AU - Raae, Peter Henrik

AU - Christensen, Torben Spanget

PY - 2011

Y1 - 2011

N2 - Kronik. Reformer er ikke kun noget, der bliver til i politikeres og embedsmænds hoveder. Faktisk er reformer noget, der skal udføres i praksis, og ved den proces kan der ske et og andet. I teori om reformimplementering taler man derfor efterhånden om oversættelse — vel vidende, at den fornuft, der gælder for politikere og embedsmænd, ikke er den samme som den, der gælder for praktikerne, der skal udføre dem. Og vel vidende, at oversættelse ikke kun går den ene vej — fra politikerne til praksis, men at praksis også er aktiv i implementeringen. Et interessant eksempel på ovenstående er den særlige hf-profil om anvendelsesorientering. Anvendelsesorientering har voldt praktikerne meget hovedbrud: Er det noget nyt? Er det ikke, hvad vi altid har gjort? Kompetenceorientering indebærer jo også noget om anvendelse, så hvad er forskellen? Artiklen her gør først rede for den politiske fornuft, det vil sige hvordan man kan forstå, at anvendelsesorientering blev profil for hf. Dernæst gør den rede for den praktiske fornuft — det vil sige giver et bud på, hvorfor et begreb som dette synes så vanskeligt at give mening i undervisningen. Endelig forsøger den — blandt andet på baggrund af Projekt Anvendelsesorientering, hvor 35 hf-lærere deltog — at udbygge et normativt begreb om anvendelsesorientering, dvs. et begreb om anvendelsesorientering, som kan være retningsgivende for lærerteams tilrettelæggelse uden at være dikterende. Dette begreb er inspireret fra begge sider — både fra den politiske fornuft og fra den praktiske, professionelle.

AB - Kronik. Reformer er ikke kun noget, der bliver til i politikeres og embedsmænds hoveder. Faktisk er reformer noget, der skal udføres i praksis, og ved den proces kan der ske et og andet. I teori om reformimplementering taler man derfor efterhånden om oversættelse — vel vidende, at den fornuft, der gælder for politikere og embedsmænd, ikke er den samme som den, der gælder for praktikerne, der skal udføre dem. Og vel vidende, at oversættelse ikke kun går den ene vej — fra politikerne til praksis, men at praksis også er aktiv i implementeringen. Et interessant eksempel på ovenstående er den særlige hf-profil om anvendelsesorientering. Anvendelsesorientering har voldt praktikerne meget hovedbrud: Er det noget nyt? Er det ikke, hvad vi altid har gjort? Kompetenceorientering indebærer jo også noget om anvendelse, så hvad er forskellen? Artiklen her gør først rede for den politiske fornuft, det vil sige hvordan man kan forstå, at anvendelsesorientering blev profil for hf. Dernæst gør den rede for den praktiske fornuft — det vil sige giver et bud på, hvorfor et begreb som dette synes så vanskeligt at give mening i undervisningen. Endelig forsøger den — blandt andet på baggrund af Projekt Anvendelsesorientering, hvor 35 hf-lærere deltog — at udbygge et normativt begreb om anvendelsesorientering, dvs. et begreb om anvendelsesorientering, som kan være retningsgivende for lærerteams tilrettelæggelse uden at være dikterende. Dette begreb er inspireret fra begge sider — både fra den politiske fornuft og fra den praktiske, professionelle.

KW - Anvendelsesorientering, reformimplementering, hf

M3 - Bidrag til avis - Kronik

JO - Gymnasieskolen

JF - Gymnasieskolen

SN - 0017-5927

IS - 6

ER -