Anvendelsesorienteret hf - når politik møder praksis

Kronik. Reformer er ikke kun noget, der bliver til i politikeres og embedsmænds hoveder. Faktisk er reformer noget, der skal udføres i praksis, og ved den proces kan der ske et og andet. I teori om reformimplementering taler man derfor efterhånden om oversættelse — vel vidende, at den fornuft, der gælder for politikere og embedsmænd, ikke er den samme som den, der gælder for praktikerne, der skal udføre dem. Og vel vidende, at oversættelse ikke kun går den ene vej — fra politikerne til praksis, men at praksis også er aktiv i implementeringen.

Et interessant eksempel på ovenstående er den særlige hf-profil om anvendelsesorientering. Anvendelsesorientering har voldt praktikerne meget hovedbrud: Er det noget nyt? Er det ikke, hvad vi altid har gjort? Kompetenceorientering indebærer jo også noget om anvendelse, så hvad er forskellen?

Artiklen her gør først rede for den politiske fornuft, det vil sige hvordan man kan forstå, at anvendelsesorientering blev profil for hf. Dernæst gør den rede for den praktiske fornuft — det vil sige giver et bud på, hvorfor et begreb som dette synes så vanskeligt at give mening i undervisningen. Endelig forsøger den — blandt andet på baggrund af Projekt Anvendelsesorientering, hvor 35 hf-lærere deltog — at udbygge et normativt begreb om anvendelsesorientering, dvs. et begreb om anvendelsesorientering, som kan være retningsgivende for lærerteams tilrettelæggelse uden at være dikterende. Dette begreb er inspireret fra begge sider — både fra den politiske fornuft og fra den praktiske, professionelle.