Aggravating effects of extracellular matrix in vascular stiffening, atherosclerosis and hypertension - a translational study

Bidragets oversatte titel: Forværrende mekanismer af ekstracellulær matrix på vaskulær stivhed, åreforkalkning og hypertension - et translationelt studie

Kimmie Bjerre Christensen

    Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

    43 Downloads (Pure)

    Abstract

    Hovedformålet med denne Ph.D. er at karakterisere mikrofibrillar-associeret protein 4 (MFAP4)s rolle i kardiovaskulære sygdomme. For at undersøge dette, har vi brugt MFAP4-deficiente mus (Mfap4-/- ) og antiMFAP4 antistofbehandling for at undersøge de MFAP4-afhængige mekanismer i udviklingen af åreforkalkning, hypertension og aldersrelateret vaskulær stivhed (ADVS). Derudover har vi i et translationelt studie undersøgt surfaktant protein-D (SP-D)s egnethed som prognostisk seromarkør i prækliniske patienter med perifær arteriesygdom (PAD).


    Formålet i manuskript I var at visualisere ekspressionen af MFAP4 i humane carotid arterier med åreforkalkningslæsioner vha. in situ hybridisering (ISH) samt undersøge hvilke celler som udtrykker MFAP4 i væv fra humane koronar arterier med åreforkalkningslæsioner vha. single cell ribonucleic acid sekventering (scRNAseq). Derudover ville vi karakterisere udviklingen af åreforkalkning i ApoE-/- Mfap4+/+og ApoE-/- Mfap4- /- mus efter høj-fedt diæt (HFD) i 24 uger. ApoE-/- Mfap4-/- musene var beskyttede mod udvikling af åreforkalkningslæsioner, med et signifikant mindre areal dækket af læsioner i aorta. Disse mus viste også at have mere stabile læsioner med mindre nekrose, øget kollagen deponering og mindre angiogenese. Ydermere viste ApoE-/- Mfap4-/- musene sig at have en mindre andel af CD36-udtrykkende celler i
    åreforkalkningslæsionerne, som også blev bakket op af in vitro forsøg der viste, at MFAP4 direkte øger genekspressionen af CD36 i primære humane makrofager. For at verificere effekten af MFAP4 på udviklingen af åreforkalkning, udførte vi et behandlingsstudie af ApoE- /- Mfap4+/+ mus indgivet to ugentlige intraperitoneale injektioner med anti-MFAP4 antistof eller isotype kontrol i de sidste 10 uger af HFD. Dette forsøg bekræftede at MFAP4 øger udviklingen af åreforkalkning, da
    anti-MFAP4 behandling resulterede i et mindre areal dækket af åreforkalkningslæsioner i aorta samt mindre
    inflammation.


    Formålet med manuskript II var at undersøge de MFAP4-afhængige mekanismer i en angiotensin (Ang)IIinduceret hypertensionsmodel samt i aldersrelateret vaskulær stivhed i mus. Mfap4+/+ og Mfap4-/- mus fik indsat en mini-osmotisk pumpe subkutant, som udskilte AngII eller saltvand i 21 dage for at udvikle hypertensive eller normotensive (kontrol) mus. Kontinuerlig blodtryksmåling i vågne hypertensive mus viste
    at Mfap4-/- mus havde et signifikant lavere blodtryk end Mfap4+/+ mus. Blodtryksresultaterne kunne ikke forklares ud fra strukturelle ændringer i hverken konduktive eller resistensarterier. Måling af karstivhed vha. wire og trykmyografi viste at hypertensive Mfap4-/- mus havde mindre stive resistensarterier end hypertensive Mfap4+/+ mus, som delvist kunne forklare det lavere blodtryk. Derudover fandt vi at
    mesenteriekar fra hypertensive Mfap4-/- mus havde en signifikant højere protein-ekspression af endotel nitrogen oxid syntase (eNOS) end Mfap4+/+ mus, som indikerede at Mfap4-/- mus havde mere afslappede mesenteriske resistensarterier. Vi fandt ingen MFAP4-aflængig effekt i udvikling af ADVS i unge (6-7 måneder) og gamle (21-23 måneder) mus.


    Formålet med manuskript III var at undersøge potentialet for plasma SP-D som uafhængig prædiktor af dødelighed (uafhængig af årsag), kardiovaskulære hændelser (major adverse cardiovascular events, MACE), kardiovaskulære hændelser som påvirker lemmerne (major adverse limb events, MALE) eller en kombination (MACLE) i prækliniske PAD patienter. Vi fandt ingen association mellem høj plasma SP-D (³200ng/mL) og
    øget risiko for MACE, MALE eller MACLE. Dog kunne vi bekræfte at SP-D fungerer som en uafhængig prædiktor af dødelighed, som også er fundet i andre studier.


    Manuskript IV indeholder et review som beskriver den dualistiske rolle som SP-D har i kardiovaskulære sygdomme. Her beskrives det, at SP-D både har pro- og anti-inflammatoriske funktioner i udviklingen af åreforkalkning og at denne mekanisme er afhængig af multimeriseringen af SP-D. Således har trimer og
    monomer SP-D en mere pro-inflammatorisk rolle hvorimod dodekamer SP-D har anti-inflammatoriske egenskaber.
    Bidragets oversatte titelForværrende mekanismer af ekstracellulær matrix på vaskulær stivhed, åreforkalkning og hypertension - et translationelt studie
    OriginalsprogEngelsk
    Bevilgende institution
    • Syddansk Universitet
    Vejledere/rådgivere
    • Sørensen, Grith Lykke, Hovedvejleder
    • Schlosser, Anders Grønnegaard, Bivejleder
    • Bloksgaard, Maria, Bivejleder
    Dato for forsvar18. mar. 2022
    Udgiver
    DOI
    StatusUdgivet - 2. mar. 2022

    Fingeraftryk

    Dyk ned i forskningsemnerne om 'Forværrende mekanismer af ekstracellulær matrix på vaskulær stivhed, åreforkalkning og hypertension - et translationelt studie'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

    Citationsformater