Adherence to adrenalin autoinjector prescriptions and immunotherapy in anaphylaxis patients with special focus on venom allergy

Anafylaksi er en livstruende reaktion, hvor flere organer kan være involveret og der er behov for øjeblikkelig behandling. Hyppige årsager til anafylaksi er allergi for fødevarer, medicin og insektgift. Den primære behandling af anafylaksi er adrenalin autoinjektor (AAI). Allergi over for insektgift (hvepse eller bier) kan give systemiske allergiske reaktioner, fra milde symptomer i huden til moderate-til-svære symptomer med anafylaksi. Allergiske symptomer efter insektstik er blevet rapporteret hos 3.4% af børn og 7.5% af de voksne. Insektgifts-immunterapi (VIT) er den eneste behandling, der forhindrer systemiske reaktioner efter stik. Adhærens til AAI og VIT afhænger af flere faktorer bl.a. ordination og afhentning af recepter. AAI og VIT er vigtige, potentielt livreddende behandlinger, stærkt afhængige af adhærens, og der er behov for flere data for at identificere faktorer forbundet med lave niveauer af adhærens. Formålet med denne afhandling er at undersøge adhærens til at indløse recepter på AAI og gennemføre immunterapi hos anafylaksipatienter med særligt fokus på allergi over for insektgift. Specialet bygger både på registerdata (Studie I, II and III) og spørgeskemaundersøgelse (Studie III).

I Studie I, analyserede vi adhærens til AAI i en gruppe velkarakteriserede patienter med anafylaksi og evaluerede faktorer forbundet med lave niveauer af adhærens. Vi inkluderede patienter fra et prospektivt studie med patienter med mistanke om anafylaksi på Akutafdelingen,Odense Universitetshospital (OUH), Danmark, mellem 2013 og 2014, som efterfølgende fikforetaget en diagnostisk undersøgelse på Allergicentret, OUH for verifikation af diagnosen. IStudie II, evaluerede vi adhærens til AAI og VIT hos patienter med allergi over for insektgift,faktorer forbundet med lave niveauer af adhærens og sammenlignede adhærens til VIT medadhærens til subkutan immunterapi (SCIT) med inhalations allergener (græs, birk og husstøvmider). Denne undersøgelse var også retrospektiv og registerbaseret. Alle inkluderede patienter var registreret til allergen immunterapi (AIT) på Allergicentret, OUH mellem 2010 og2014 og købte mindst et hætteglas med vedligeholdelse immunterapi på apoteket. I Studie III,undersøgte vi det selvrapporterede forløb af VIT, og evaluerede faktorer forbundet med ensvær primære reaktion, bivirkninger til VIT, reaktion på insektstik efter VIT og adhærens.Alle inkluderede patienter havde et VIT-behandlingsforløb på Allergicentret, OUH, mellem2010 og 2019, og købte mindst ét hætteglas med vedligeholdelses immunterapi på apoteket.

I Studie I rapporterede vi, at 76% (53/70) indløste deres ordinerede AAI og observerede, atsvær anafylaksi var forbundet med højere adhærens til AAI (p=0.02). Desuden var der en tendens mod lavere adhærens i grupperne med ukendte allergen og unge voksne. I Studie II observerede vi, at femårs adhærens til VIT var 84% (222/264) i modsætning til 75% (184/246) iSCIT med inhalations allergener (p=0.045). Kvindeligt køn var forbundet med højere adhærens til VIT (p=0.008). Adhærens til AAI inden VIT var 77% (204/264). Desuden var adhærens til AAI efter for tidlig afslutning af VIT 29% (12/42). I Studie III, blev bivirkninger under VIT rapporteret hos 20% (88/452). Risikofaktorer forbundet med bivirkninger var immunterapi med bigift (p=0.009) og kvindeligt køn (p=0.001), imens moderate-til-svære bivirkninger under VIT var forbundet med kvindeligt køn (p=0.004) og moderat-til-svær primær reaktioner (p=0.049). Blandt dem, der gennemførte VIT, blev 33% (75/224) stukketigen, og heraf havde 17% (13/75) allergiske reaktioner efter fornyet insektstik. Fornyet reaktion ved insektstik (behandlingssvigt) var forbundet med bivirkninger under VIT (p=0.016).En faktor relateret til højere adhærens til AAI før VIT var moderat-til-svær primære reaktion(p=0.018). Baseret på spørgeskemaet var adhærens til VIT 84% (254/304) mod 79%(239/304) baseret på receptdatabasen.

Sammenfattende, kan det konkluderes, at i) svær anafylaksi var forbundet med højere adhærens til AAI, ii) patienter behandlet med VIT var mere adhærente end patienter behandletmed SCIT med inhalations allergener og hvis for tidlig afbrydelse af VIT, indløste få en AAI,og iii) moderate-til-svære bivirkninger under VIT var forbundet med kvindeligt køn og moderat-til-svær primær reaktion, desuden var fornyet reaktion ved insektstik forbundet med bivirkninger under VIT.

Siden studierne har forholdende ændret sig for patienter i Denmark. At få VIT eller SCITmed inhalations allergener på sygehusene er nu uden omkostninger for patienten. Derfor villeen ny undersøgelse om adhærens til VIT og til SCIT med inhalations allergener være interessant, for at undersøge den mulige effekt af omkostningsfri behandling. Derudover bør fremtidige studier fokusere på subpopulation, der ikke henter deres AAI efter for tidlig afslutning afVIT.