Adapting to Financial Innovation in EU Payment Services Regulation

Denne ph.d.-afhandling behandler den EU-retlige regulering afbetalingsløsninger (PSD2) fra et retsøkonomisk perspektiv.Afhandlingen konstruerer således en teoretisk ramme bestående afmarkedsfejls- og ikke-markedsfejlsteori kombineret med juridiskehensynsbetragtninger og reguleringsstrategier til at adresseremarkedsfejl i forbindelse med lovningsarbejdet. Kombinationenaf økonomisk teori og juridisk metode muliggør en behandling afretsområdet som kan forklare og underbygge den aktuelle udformning af lovgivningen. De økonomiske elementer kan forklarehvorfor der er sket lovgivningsmæssige indgreb mens de juridiskeelementer kan forklare sammenhængen mellem lovgivningensudformning og de hensyn lovgivningen forsøger at bidrage tilopnåelse af. Til udvælgelsen af afhandlingens cases er anvendt treudvælgelseskriterier: tilstedeværelsen af enten en markedsfejleller en ikke-markedsfejl, reguleringen er guidet af mindst ét hensyn, og et element af innovation som har påvirket casen.

Den første case behandles i kapitel 4, som omhandler internaliseringen af den teknologiske udvikling. Dette blev afspejlet i dettidligere direktivs eksklusion af tredjepartsudbydere, hvilket medførte yderligere markedsfejl i form af informationsasymmetri ogsystemiske risici. Til at adressere denne fejl, som var drevet afinnovation, blev direktivets scope udvidet og autorisationsbestemmelserne kom til at omfatte tredjepartsudbydere på lige fodmed andre betalingstjenesteudbydere. Som en tilpasning til innovationen blev også en lempelse indført som gør det muligt forkontoinformationstjenester at opnå tilladelse på væsentligt lempeligere vilkår. Selvom direktivet i høj grad adresserer de oprindelige problemer, medfører den fortsatte innovative udvikling dog atnye løsninger så som betalinger i krypto-valuater ikke er omfattetaf direktivet hvilket vurderes problematisk.

Kapitel 5 behandler markedsfejlen uperfekt konkurrence som gavudslag i at markedet i høj grad var kontrolleret af eksisterendebetalingsløsningsudbydere som effektivt kunne afholde nye aktører fra at komme ind på markedet. Til at adressere dette problemblev en række bestemmelser behandlet for at identificere deresadressering af problemet, bærende hensyn, og potentielle problemer ved implementeringen. Her var særligt to punkter problematiske. For det første medfører bestemmelserne i varierende grad atbalancen mellem eksisterende og nye udbydere forskubbes mereend nødvendigt således at der ikke opnås lige vilkår men sker enfavorisering af nye udbydere. Dernæst er det bekymrende hvilkenbeslutningskompetence som tillægges forbrugere uden medfølgende værktøjer til at gøre forbrugere i stand til at udnytte dissekompetencer på en finansielt fornuftig måde.

Den sidste case behandlet i kapitel 6 håndterer finansiel kriminalitet, særligt finansiel svindel, som en eksternalitet i forbindelsemed udbydelse af betalingstjenesteløsninger. Til at adressere detteproblem undersøge særligt præventive løsninger i direktivet. Herfindes særligt det såkaldte secured customer authentication ogansvarsreglerne i forbindelse med uautoriserede transaktioner somvelegnede tiltag til at minimere finansiel svindel. Særligt interessant for dette kapitel er også innovations rolle som både drivkraftfor forøget risiko for finansiel kriminalitet og samtidig en del afløsningen til forebyggelse heraf.

Afslutningsvis konkluderes det, at selvom PSD2 adresserer derelevante markedsfejl og ikke-markedsfejl, opstår der også problemer som bør afklares i forbindelse med den forestående revision af direktivet. For det første bør det overvejes, om hensynet tilkonkurrence vægter højere end hensynet til innovation, således atder kan genetableres lige vilkår for både eksisterende og nye udbydere. For det andet bør lovgiver og tilsynsmyndigheder tænke inye baner for at adressere forbrugeres manglende kompetencer tilat træffe solide finansielle beslutninger, for eksempel ved at fokusere på kompleksiteten af det materiale der leveres af udbydere tilforbrugere. Endelig bør lovgiver også overveje hvorvidt ellerhvordan betalinger i krypto-valuater skal reguleres for at undgåsystemiske risici og sikre tilstrækkelig beskyttelse af forbrugere.