Acute Care Planning In Emergency Departments: A participatory design study exploring how to improve emergency department visits through a health information system

Bidragets oversatte titel: Forbedring af korte patientforløb i akutmodtagelsen: Et brugerinvolverende studie om, hvorledes akutte indlæggelsesforløb kan forbedres ved hjælp af et teknologisk informationssystem

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

135 Downloads (Pure)

Abstract

Baggrund
I akutmodtagelsen arbejder mange forskellige fagprofessioner sammen om atpleje og behandle patienter med akut opståede symptomer. Størstedelen af de patienter der bliver vurderet i akutmodtagelsen udskrives inden for 0-48 timer. Akut syge patienter og deres pårørende føler sig sårbare på grund af denakutte situation, og ønsker en bedre kommunikation og højere grad af involvering fra de sundhedsprofessionelle, da dette skaber bedre forudsætninger for at klare sig hensigtsmæssigt efter udskrivelse. Et meget omskifteligt og højt tempo i akutmodtagelsen udfordrer dog de sundhedsprofessionelle på at imødekomme patienternes behov. Sundhedsteknologier har vist sig at have et stort potentiale for at kommunikere for, med og mellem mennesker. Succesfuld udvikling af sundhedsteknologier kræver inddragelse af det kliniske feltteknologien skal virke i. Sparsom forskning har vist sig at eksistere inden for det brugerinvolverende design i en akutmodtagelse.

Formål
I:
at undersøge og forstå patienter og pårørendes behov og præferencer, når de udskrives inden for de første 24 timer fra en akutmodtagelse.
II: 1) at undersøge hvordan de sundhedsprofessionelle i en akutmodtagelse opfatter behovene hos patienter og pårørende der udskrives inden for 24 timer 2) at undersøge hvordan disse kan støttes bedst muligt frem mod organisering af forbedrede patientforløb.
III: at designe og udvikle en sundhedsteknologi baseret på patienter, pårørende og sundhedsprofessionelles behovsbeskrivelser.
IV: at opnå viden om anvendeligheden af Cetrea Clinical logistics for patienter forud for planlægning af en potentielt fuld implementering i akutmodtagelsen.

Metoder
Studie I var et kvalitativt studie. Studiet blev gennemført ved hjælp af feltobservationer af patienter og deres pårørende indlagt i akutafdelingen på Sygehus Lillebælt og på Odense Universitets hospital. Observationerne blev fulgt op med semistrukturerede interviews med patienter og/eller pårørende inden for den første uge fra udskrivelsen.
Studie II var ligeledes et kvalitativt studie, som indsamlede data via fokusgruppe interviews med sundhedsprofessionelle.
Studie III var et sammenskabelses-studie som blev gennemført ved hjælp af innovative workshops. To former for workshops blev gennemført, 1) workshops med sundhedsprofessionelle og IT designere/specialister, 2) én-til-én workshops med patienter og/eller pårørende efterfulgt af et telefoninterview.
Studie IV: var et mixed-method studie som kombinerede en spørgeskemaundersøgelse med ‘System Usability Scale’ og semistrukturerede interview med patienter og pårørende. 

Resultater
Studie I: data udgjorde 50 timers feltobservation, 19 individuelle interviews med patienter, 3 individuelle interviews med pårørende og 4 joint interviews med patienter og pårørende. Der fremkom fire hovedtemaer fra analysen: (1) at befinde sig i en sårbar position- at have emotionelle bekymringer; (2) at have behov for personcentreret information; (3) atmosfæren i akutmodtagelsen og (4) betydningerne af pårørendes tilstedeværelse. 
Studie II: Tre fokusgruppe interviews med 16 sundhedsprofessionelle udgjorde datamaterialet. Fra analysen fremkom tre temaer: (1) at indgå i et tillidsfuldt og beroligende forhold (2) pårørendeinddragelse: et besvær eller en styrke; og (3) at samarbejde i et tværfagligt team.
Studie III: Fire workshops og fem én-til-én workshops blev gennemført. Behovet for personcentreret information blev fremhævet. Et allerede implementeret system blev redesignet til et patientmodul, som var i stand til at levere kontinuerlig og tidstro information om de sundhedsrelaterede aktiviteter som vedrørte patienten. Systemet var tilgængeligt på hospitalsstuen.
Studie IV: 104 patienter and 16 pårørende (n=120) besvarede spørgeskemaet. Ti patienter og tre pårørende blev interviewet. Anvendelighedsscoren CCL for patients blev vurderet med en mean score på 83.6 (SD 12.8). Deltagerne oplevede, at systemet var nemt at anvende, og tilkendegav at de følte sig rolige og i kontrol på baggrund af den information systemet leverede til dem. 

Konklusion
Der er diskrepans mellem de behov patienter og pårørende oplever, og det der leveres i akutmodtagelsen. Mangelfuld kommunikation, beroligelse, pårørendeinvolvering og tværfagligt samarbejde blev fremhævet som særligt betydningsfuldt. I en samskabelsesproces blev et eksisterende system redesignet fra et klinikermodul til et supplerende patientmodul, CCL for patienter. Systemet leverer tidstro og kontinuerlig personcentreret information direkte på hospitalsstuen. At omdanne ideer til teknologiske løsninger er komplekst. Involvering af brugerperspektiver er med til at identificere potentielle udfordringer inden implementering, men tilgangen må være fleksibel, hvis akutte patienter skal involveres. CCL for patienter er et anvendeligt system, som leverer vigtig viden der er med til at skabe følelser af ro og kontrol under den akutte indlæggelse 

Bidragets oversatte titelForbedring af korte patientforløb i akutmodtagelsen: Et brugerinvolverende studie om, hvorledes akutte indlæggelsesforløb kan forbedres ved hjælp af et teknologisk informationssystem
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Lassen, Annmarie Touborg, Hovedvejleder
  • Jensen, Charlotte Myhre, Bivejleder
  • Dieperink, Karin Brochstedt, Bivejleder
  • Coyne, Elisabeth, Bivejleder
Dato for forsvar26. okt. 2023
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 13. sep. 2023

Emneord

  • akutmodtagelse
  • brugerinvolvering
  • kvalitativ
  • teknologi
  • sundhedsinformation

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om 'Forbedring af korte patientforløb i akutmodtagelsen: Et brugerinvolverende studie om, hvorledes akutte indlæggelsesforløb kan forbedres ved hjælp af et teknologisk informationssystem'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater