Active Kids, Healthy Bodies. Physical Activity Promotion in Schools. An investigation of leisure-time sports, healthcare-seeking behaviour, and physical activity tracking in children

Denne afhandling har afsæt i det danske skolebaserede interventionsstudie, The Childhood Health Activity and Motor Performance School Study – Denmark (CHAMPS‐studiet DK), og i et pilotstudie om udvikling af et smartphone‐venligt måleværktøj til at spore børns fysiske aktivitet.  

Trods de mange sundhedsmæssige fordele ved fysisk aktivitet er mange børn ikke tilstrækkeligt aktive, hvilket kan lede til flere sundhedsproblemer. Forskellige skolebaserede interventioner, herunder CHAMPS‐ studiet DK, er blevet udviklet og implementeret for at fremme fysisk aktivitet blandt skolebørn.  

CHAMPS‐studiet inkluderede fire kontrolskoler, som opretholdt de obligatoriske to ugentlige idrætstimer, og seks interventionsskoler, der implementerede fire ekstra ugentlige idrætstimer (4 x 45 minutter) baseret på Team Danmarks alders‐relaterede træningskoncept. Data om børnenes ugentlig deltagelse i organiseret sport og muskuloskeletale symptomer blev indsamlet via SMS. Forskere kontaktede forældre til børn med muskuloskeletale symptomer per telefon og hvis det vurderedes nødvendigt, blev deres barn tilbudt en fysisk konsultation for at sikre korrekt behandling og vejledning. De primære fund fra CHAMPS‐studiet indikerer, at indførelse af ekstra idrætstimer i skolen forbedrede interventionsskole børnenes fysiske aktivitetsniveau i skoletiden, men påvirkede ikke deres samlede daglige aktivitetsniveau. Det er endnu ikke undersøgt, hvordan børns fysiske aktiviteter var fordelt mellem skole, transport, hjem og fritid, herunder deltagelse i organiseret sport. Derudover er der ikke blevet foretaget en undersøgelse af deres brug af sundhedsydelser før, under og efter 

Denne afhandling adresserer dele af denne manglende forskning gennem to studier. Først undersøgte vi CHAMPS‐børnenes mønstre i sportsdeltagelse over fem år og sammenhængen mellem deres deltagelse i sport i de efterfølgende år og deres køn, skoletype og tidlige motoriske færdigheder. Herefter undersøgte vi, om deltagelse i CHAMPS‐studiet DK påvirkede børnenes brug af sundhedsydelser hos fysioterapeuter, kiropraktorer og praktiserende læger, og om denne eventuelle sammenhæng fortsatte over en femårige periode efter CHAMPS. I det tredje studie, som ikke er relateret til CHAMPS‐studiet, udviklede og testede vi en dansk mobil applikation version af spørgeskemaet ”Oxford Physical Activity Questionnaire” for børn, med det formål at måle daglig fysisk aktivitet i forskellig kontekst, herunder skole, transport, hjem og fritid. 

Vores studier viste flere interessante resultater. Vi identificerede fem undergrupper af børn med forskellige sportsdeltagelseskurver i løbet af en femårig periode og fandt, at yngre børn deltog mindre i organiseret sport i deres fritid end ældre børn. Uanset børnenes engagement i organiseret fritidssport, så vi et generelt fald i deltagelsen omkring 13‐14‐årsalderen. Børn i alderen 5 til 10 år, som scorede højt i de motoriske test ved studiets begyndelse, var mere tilbøjelig til at deltage i organiserede sportsaktiviteter i de efterfølgende fem år end dem med en lav score. Børn fra interventionsskolerne med ekstra idrætstimer deltog mindre i organiseret sport i deres fritid sammenlignet med kontrolskolebørnene. Børnene, som deltog i CHAMPS‐ studiet DK, opsøgte kiropraktorer og fysioterapeuter mere og praktiserende læger mindre efter studiet sammenholdt med børn, som ikke deltog i CHAMPS‐studiet DK, en tendens der fortsatte i mindst fem år efter studiets afslutning. Vi fandt desuden, at den danske online version af ”Oxford Physical Activity Questionnaire” var let forståelig og hurtig for børnene at udfylde. Dog fandt vi, at børnene havde en tendens til at underrapportere aktiviteter i moderat til høj fysisk intensitet med i gennemsnit 30 minutter sammenlignet med ActoGraph‐GX3 accelerometer målingerne. 

Samlet set kan det konkluderes, at skolebaserede interventioner som CHAMPS‐studiet effektivt kan øge børns fysiske aktivitetsniveau i løbet af en skoledag, men at det ikke øger deres samlede daglige fysiske aktivitetsniveau, som det var tiltænkt. I vores undersøgelse fandt vi, at en forklarende faktor for denne manglende stigning kan skyldes et lavere engagement i organiseret fritidssports blandt børnene fra interventionsskolerne. Vi fandt også, at børn i alderen 5‐10 år med en høj baseline motorikscore var mere sports aktive end jævnaldrende børn med en lav motorikscore og at der generelt sås et fald i sports deltagelse omkring 13‐14‐årsalderen. Dette antyder et potentiale for aldersdifferentierede interventioner med henblik på at øge børn fysiske aktivitetsniveau. Dette kan eksempelvis omfatte træning af motoriske færdigheder hos yngre børn og implementering af aktiv transport til skole samt fysisk aktivitet i løbet af skoledagen for de ældre børn.   

Yderligere fandt vi, at børn med muskuloskeletale klager, som deltog i CHAMPS‐studiet, ændrede deres forbrug af sundhedsydelser efter studieperioden. De opsøgte kiropraktorer og fysioterapeuter mere og praktiserende læger mindre efter studiet sammenholdt med en gruppe tilfældig udvalgte jævnaldrende børn fra Danmark, en tendens der fortsatte i mindst fem år efter studiets afslutning. Dette indikerer, at forskning, som indebærer systematiske interaktioner med deltagerne, kan påvirke efterfølgende sundhedssøgningsadfærd. Derfor bør fremtidig forskning adressere potentielle virkninger af disse interaktioner, såsom øget forståelse for kroppens mekanismer, der kan ændre på deltagernes evne til at håndtere deres egne symptomer og deres valg af professionel hjælp samt sundhedsudbydernes anbefalinger vedrørende muskuloskeletale symptomer.

For at øge andelen af børn, der opfylder WHO´s retningslinjer for daglig aktivitet, er det afgørende at få en dybere forståelse af de faktorer, som enten faciliterer eller hindre deres deltagelse i fysiske aktiviteter, samt et overblik over hvilke typer af aktiviteter børnene foretrækker og i hvilken kontekst. Til dette kan et redskab som f.eks. den danske online version af ”Oxford Physical Activity Questionnaire” være nyttig til at registrere fysisk aktivitet, når objektive målinger ikke er brugbare. Det er dog vigtigt at bemærke, at en grundig valideringsproces er nødvendigt, før vi kan anbefale at anvende vores danske online version af ”Oxford Physical Activity Questionnaire” i fremtidig forskning. 

Sluttelig er det afgørende med fremtidige investeringer, finansiering og politisk og ledelsesmæssig støtte på nationalt, regionalt og lokalt niveau for at opnå WHO´s globale handlingsplan for fysisk aktivitet 2018‐2030, og der er et fortsat behov for forskning og udvikling af interventioner.