Accounting for Corporate Sustainability: Conceptualization, measurement, and disclosure

Bæredygtighed har det seneste årti været et stort samtaleemne, ikke blot på politisk niveau, menogså blandt virksomheder verden over. Dette har medført en fortsat stigende mængde forskningpå området (Grewal & Serafeim, 2020), men konkret viden omkring rapportering samt måling afvirksomheders. bæredygtighedspræstationer er fortsat begrænset og ustruktureret. Konceptetbæredygtighed opstod i 1970’erne, med et særligt fokus på ressourceforbrug, befolkningsvækst,og miljømæssige tab (Poveda, 2011). Efterfølgende er konceptet udviklet således at det i dagbetegnes som det 21. århundredes forretningsparadigme (Garcia, Cintra, Cássia, Torres, & Lima,2016). I dag anskues virksomheders bæredygtighedspræstation ofte på baggrund af tre elementer;deres sociale, miljømæssige og økonomiske præstationer, hvilket også kaldes den tredobbeltebundlinje (Elkington, 1998). Det er derfor disse elementer, der skal vurderes, når den samledebæredygtighedspræstation måles. Netop måling af ikke-finansielle præstationer har væretunderlagt stigende efterspørgsel, i takt med det stigende fokus på bæredygtighed påvirksomhedsniveau. Dette skyldes blandt andet et stigende pres fra interessenter, der ønsker enhøjere grad af gennemsigtighed i forhold til aktiviteter relateret til bæredygtighed (O'Dwyer,Unerman, & Hession, 2005). Når virksomheders bæredygtighedspræstationer er blevetkonkretiseret via målinger eller vurderinger udgør disse derfor værdifulde informationer, sommange virksomheder ønsker at kommunikere til deres interessenter. Dette kan for eksempel værefor at opnå konkurrencemæssige fordele (Greening & Turban, 2000), legitimitet (Michelon &Parbonetti, 2012), forøge deres brandværdi (Dhaliwal, Li, Tsang, & Yang, 2011) eller opnå ekstraprofit (Gao & Bansal, 2013; Revell, Stokes, & Chen, 2010; Schaltegger & Hörisch, 2017).

Denne afhandling udgangspunkt i rapportering og måling af virksomheders bæredygtighedspræstation, med et overordret forskningsspørgsmål der lyder:

Hvad påvirker måling og kommunikation af virksomheders bæredygtighed?

Forskningsspørgsmålet søges besvaret ved udarbejdelsen af tre selvstændige forskningsartikler,som bygger på arkiv data fra Amerikanske Fortune 500 and S&P 500 virksomheder. Detoverordnede forskningsspørgsmål er konkretiseret i tre underspørgsmål som undersøges i de treforskningsartikler. Underspørgsmålene lyder:
1) Hvilke trade-offs mellem præcision og nøjagtighed eksisterer ved måling afvirksomheders bæredygtighedspræstation?
2) Hvordan kan computerbaseret tekstanalyse og natural language processing anvendes tilat måle virksomhedens bæredygtighed?
3) Hvordan påvirker organisationens størrelse eller mediesynlighed, i fællesskab ogindividuelt, niveauet af bæredygtighedsrapportering?

Artikel 1 udvikler en begrebsramme, der kategoriserer, forklarer og evaluerer tilgængeligemålemetoder ud fra deres nøjagtighed og præcision. Derudover udformes retningslinjer formålemetodernes kontekstspecifikke anvendelse. Dette udformes igennem et systematisklitteraturstudie baseret på et indledende udvalg af 1.415 artikler. Efter systematisk gennemgangreduceres mængden til 74 artikler. På baggrund af disse arrangeres målemetoderne i firekategorier; 1) isolerede indikatorer, 2) indikatormodeller, 3) sustainable balanced scorecard(SBSC), og 4) sustainable performance measurement systems (SPMS). Analysen afslører, atisolerede indikatorer er unøjagtige og upræcise, hvilket begrænser anvendelsen til organisationermed afgrænsede, specifikke målinger af dele af bæredygtighedspræstationen, idet der opstår enrisiko for GIGO-effekten (målinger baseret på data af lav kvalitet vil altid ende med at producereresultater af lav kvalitet). Indikatormodeller er upræcise men nøjagtige, hvilket gør demanvendelige for organisationer, der håndterer en større mængde data relateret tilbæredygtighedspræstationer. Greensplashing er dog en risiko, når en organisation præsenterermange (primært simple) indikatorer, som ikke er forbundet med organisationen og ikke er tilpassetindustrien, organisationen, strategien eller kulturen. I modsætning til indikatormodeller erSBSC’er præcise, men unøjagtige, og er derfor værdifulde for organisationer, der ønsker etomfattende strategisk ledelsesværktøj med begrænset kapacitet til at håndterebæredygtighedsspørgsmål. Streetlight-effekten er dog en risiko, såfremt forskere blot undersøgerhvad der er nemt at lære, og ledere blot måler, hvad der er nemt at måle. Den ideelle målingidentificeres som SPMS, idet denne er både præcis og nøjagtig. SPMS’er er nyttige fororganisationer med komplekse, omfattende, forbudne og skræddersyede indikatorer, men ermetodologisk udfordrende.  

Artikel 2 er en metodeartikel, der anvender funktioner fra Computer-Aided Text Analysis(CATA) og Natural Language Processing (NLP) til at udvikle og validere en målemetode forkonceptet virksomhedsbæredygtighed. I dag anvendes virksomheders bæredygtighed ofte iforskning, men målingerne bliver ofte kritiseret for at være ugennemsigtige med hensyn til deresmetodik ligesom de er konvergerende og med store datahuller (Kotsantonis & Serafeim, 2019).Artikel 2 udnytter CATA og NLP’s kapabiliteter til at udvikle dataordbøger relateret til konceptet,for derefter at udvikle en algoritme, der måler bæredygtighed på baggrund af ordfrekvenser. Dettegør det muligt at bestemme både hvilke begreber der diskuteres i et dokument samt mængden afdenne information. Denne artikel illustrerer ikke blot, hvordan man udvikler målemetoder baseretpå CATA og NLP, men også hvordan man anvender metoden på en empirisk stikprøve. Til sidst,demonstrerer og tester artiklen også validiteten og reliabiliteten af metoden. 

Artikel 3 undersøger de særskilte og fælles virkningsmekanismer forbundet med virksomhedersstørrelse og mediesynlighed på den ene side og rapportering af bæredygtige aktiviteter (SD) påden anden side. Tidligere forskning har ofte håndteret virksomhedsstørrelse og mediesynlighedsom ét samlet koncept og begrænset analyserne af virkningsmekanismerne til legitimitetspresseti sig selv (Schreck & Raithel, 2018). Artikel 3 tester hypoteser relateret til disse koncepter ved atindsamle ESG-scorer, synlighedsdata og finansielle data på S&P 500 virksomheder fra 2011-2020. Resultaterne indikerer en signifikant positiv indvirkning af mediesynlighed på alle niveauer(miljømæssig (ENV), social (SOC) og governance-relateret (GOV)) bæredygtighedsrapportering,mens virksomhedsstørrelse kun påvirker ENV og GOV, men ikke SOC. Effektstørrelsen formediesynlighed er størst for ENV og svagest for GOV. For virksomhedsstørrelse er resultaterneomvendte, i det effektstørrelsen er størst for GOV og mindst for ENV. Dette understreger deforskellige effekter af mediesynlighed og virksomhedsstørrelse og vigtigheden af, at dissehåndteres som adskilte koncepter. Dernæst finder artikel 3 en signifikant medierende effekt afmediesynlighed samt en modererende effekt af forurenende industrier. Alle resultater indikerer,at virksomhedens størrelse og mediesynlighed påvirker SD både uafhængigt og i fællesskabgennem medierende og modererende effekter.

Samlet leverer afhandlingen systematisk arkivbaseret forskning, der bidrager til forståelsen oganvendelsen af målemetoder af virksomheders bæredygtighedspræstationer samt dereskommunikation heraf. Den giver et dybtgående og nuanceret billede af den nuværende situationfor bæredygtighedspræstation og kommunikation heraf. For det første bidrager afhandlingen tilden nuværende forskningslitteratur ved at strukturere den eksisterende litteratur og deresbeskrivende karakteristika. Derved dannes et samlet overblik over den nuværendeforskningsmæssige situation samt synliggøres manglende elementer, der med fordel kan forskesi, i fremtiden. For det andet bidrager afhandlingen med en nuanceret analyse af det trade-offmellem nøjagtighed og præcision, der ofte opstår ved måling af bæredygtighedspræstation. Fordet tredje tilbyder afhandlingen et metodisk bidrag, ved at udvikle en ny metode til måling ellerkvantificering af bæredygtighedspræstation eller rapportering. Metoden kan anvendes på alskreven tekst og udgør, udover et bidrag til forskning i bæredygtighed, også et bidrag til forskningi andre emner. Metoden kan også anvendes i praksis. For det fjerde bidrager afhandlingenempirisk ved at give ny indsigt i forholdet mellem virksomhedsstørrelse, mediesynlighed ogkommunikation af bæredygtige aktiviteter.