Abstract
Ondt i ryggen er hyppigt forekommende, koster samfundet mange penge og er en af de primære
årsager til nedsat funktionsevne. Der er derfor behov for indsatser, der kan forebygge ondt i ryggen.
Arbejdsrelaterede faktorer er en stor årsag til ondt i ryggen. Derudover kan der være store
konsekvenser af ondt i ryggen for den arbejdende befolkning (nedsat produktivitet og sygefravær).
Arbejdspladsen er derfor en vigtig arena for forebyggelse af ondt i ryggen og konsekvenserne af ondt i
ryggen. Hovedformålet med dette ph.d. projekt var derfor at få ny viden om mulighederne for
forebyggelse af ondt i ryggen og konsekvenserne af ondt i ryggen på arbejdspladsen blandt
medarbejdere i ældreplejen (primært SOSU-personale). Ph.d. projektet havde derfor to specifikke
formål. Det første formål var at udvikle en arbejdspladsindsats rettet mod forebyggelse af ondt i
ryggen. Det primære fokus i udviklingen af indsatsen var, at den skulle være effektiv og
gennemførbar for arbejdspladsen. Derudover skulle indsatsen rette sig mod både forebyggelse af
ondt i ryggen samt mod forebyggelse af konsekvenser af ondt i ryggen. Det andet formål var at
evaluere effektiviteten af den udviklede indsats i forhold til forebyggelse af ondt i ryggen samt for
forebyggelse af konsekvenser af ondt i ryggen.
For at udvikle indsatsen anvendte vi en systematisk tilgang (intervention mapping), som involverer
arbejdspladsen i udvikling og i planlægning af indsatsen. Fra november 2012 til maj 2014
gennemførte vi et pragmatisk cluster-randomiseret kontrolleret forsøg med 594 SOSU’er fordelt i fire
grupper. De fire grupper indtrådte i projektet forskudt med tre måneders mellemrum, således at hele
arbejdspladsen til sidst fik indsatsen. De primære effektmål var dage med ondt i ryggen, graden af
smerter i ryggen og antal dage med gener på grund af ondt i ryggen. Dette blev målt hver måned
med SMS-beskeder. De sekundære effektmål var fysisk kapacitet, fysiske arbejdskrav og
smerteadfærd samt arbejdsevne og sygefravær. Dette blev målt hver tredje måned med SMSbeskeder.
For at få yderlige information om indsatsens effektivitet evaluerede vi implementering
(levering og modtagelse af indsatsen) og indsatsens eksterne validitet (generaliserbarhed).
Den systematiske tilgang i udviklingen af indsatsen resulterede i, at der blev udviklet en flerstrenget
indsats, som bestod af participatorisk ergonomi, fysisk træning og kognitiv adfærdstræning. Indsatsen
varede i alt 12 uger med 19 sessioner i alt (participatorisk ergonomi (5 sessioner), fysisk træning (12
sessioner) og kognitiv adfærdstræning (2 sessioner)). Studiet havde en god ekstern validitet med
repræsentative arbejdspladser og deltagere. Den flerstrengede indsats var effektiv og reducerede
dage med ondt i ryggen, graden af smerter i ryggen og antal dage med gener på grund af ondt i
ryggen. Derudover forbedrede den flerstrengede indsats fysisk kapacitet, fysiske arbejdskrav og
smerteadfærd, mens der ingen effekt var på arbejdsevne og sygefravær. Implementeringen af
indsatsen viser, hvordan indsatser kan leveres under realistiske forhold på arbejdspladser.
Resultaterne afspejler derfor hvad der kan forventes på arbejdspladser, når arbejdspladsen er
involveret i udvikling og planlægning af indsatser. Flerstrengede indsatser med participatorisk ergonomi, fysisk træning og kognitiv adfærdstræning udviklet og implementeret på arbejdspladser
kan derfor være relevante for forebyggelse af ondt i ryggen blandt den arbejdende befolkning.
årsager til nedsat funktionsevne. Der er derfor behov for indsatser, der kan forebygge ondt i ryggen.
Arbejdsrelaterede faktorer er en stor årsag til ondt i ryggen. Derudover kan der være store
konsekvenser af ondt i ryggen for den arbejdende befolkning (nedsat produktivitet og sygefravær).
Arbejdspladsen er derfor en vigtig arena for forebyggelse af ondt i ryggen og konsekvenserne af ondt i
ryggen. Hovedformålet med dette ph.d. projekt var derfor at få ny viden om mulighederne for
forebyggelse af ondt i ryggen og konsekvenserne af ondt i ryggen på arbejdspladsen blandt
medarbejdere i ældreplejen (primært SOSU-personale). Ph.d. projektet havde derfor to specifikke
formål. Det første formål var at udvikle en arbejdspladsindsats rettet mod forebyggelse af ondt i
ryggen. Det primære fokus i udviklingen af indsatsen var, at den skulle være effektiv og
gennemførbar for arbejdspladsen. Derudover skulle indsatsen rette sig mod både forebyggelse af
ondt i ryggen samt mod forebyggelse af konsekvenser af ondt i ryggen. Det andet formål var at
evaluere effektiviteten af den udviklede indsats i forhold til forebyggelse af ondt i ryggen samt for
forebyggelse af konsekvenser af ondt i ryggen.
For at udvikle indsatsen anvendte vi en systematisk tilgang (intervention mapping), som involverer
arbejdspladsen i udvikling og i planlægning af indsatsen. Fra november 2012 til maj 2014
gennemførte vi et pragmatisk cluster-randomiseret kontrolleret forsøg med 594 SOSU’er fordelt i fire
grupper. De fire grupper indtrådte i projektet forskudt med tre måneders mellemrum, således at hele
arbejdspladsen til sidst fik indsatsen. De primære effektmål var dage med ondt i ryggen, graden af
smerter i ryggen og antal dage med gener på grund af ondt i ryggen. Dette blev målt hver måned
med SMS-beskeder. De sekundære effektmål var fysisk kapacitet, fysiske arbejdskrav og
smerteadfærd samt arbejdsevne og sygefravær. Dette blev målt hver tredje måned med SMSbeskeder.
For at få yderlige information om indsatsens effektivitet evaluerede vi implementering
(levering og modtagelse af indsatsen) og indsatsens eksterne validitet (generaliserbarhed).
Den systematiske tilgang i udviklingen af indsatsen resulterede i, at der blev udviklet en flerstrenget
indsats, som bestod af participatorisk ergonomi, fysisk træning og kognitiv adfærdstræning. Indsatsen
varede i alt 12 uger med 19 sessioner i alt (participatorisk ergonomi (5 sessioner), fysisk træning (12
sessioner) og kognitiv adfærdstræning (2 sessioner)). Studiet havde en god ekstern validitet med
repræsentative arbejdspladser og deltagere. Den flerstrengede indsats var effektiv og reducerede
dage med ondt i ryggen, graden af smerter i ryggen og antal dage med gener på grund af ondt i
ryggen. Derudover forbedrede den flerstrengede indsats fysisk kapacitet, fysiske arbejdskrav og
smerteadfærd, mens der ingen effekt var på arbejdsevne og sygefravær. Implementeringen af
indsatsen viser, hvordan indsatser kan leveres under realistiske forhold på arbejdspladser.
Resultaterne afspejler derfor hvad der kan forventes på arbejdspladser, når arbejdspladsen er
involveret i udvikling og planlægning af indsatser. Flerstrengede indsatser med participatorisk ergonomi, fysisk træning og kognitiv adfærdstræning udviklet og implementeret på arbejdspladser
kan derfor være relevante for forebyggelse af ondt i ryggen blandt den arbejdende befolkning.
| Originalsprog | Engelsk |
|---|---|
| Udgiver | |
| ISBN'er, trykt | 9788793192546 |
| Status | Udgivet - sep. 2015 |