"11 for Health i Danmark" - hvad motiverer børn i dette 11 ugers skolebaserede fodbold koncept?

Publikation: AfhandlingPh.d.-afhandling

12 Downloads (Pure)

Abstrakt

Baggrund: Adskillelige børn på verdensplan er utilstrækkeligt fysisk aktive og kun 26% af danske skolebørn mellem 11 og 15 år lever op til gældende anbefalinger for moderat til høj fysisk aktivitet i løbet af ugen. Derfor er det vigtigt at undersøge tiltag som øger skolebørns fysiske aktivitetsniveau. ”11 for Health in Denmark” (herefter ”programmet”) har til formål at øge 10-12-årige skolebørns fysiske aktivitetsniveauer og sundhedsviden gennem en 11 ugers fodbold intervention. Programmet gennemføres af læren som en del af idrætsundervisningen i skolen på 5. klassetrin. Konceptet har vist positive effekter for skolebørn indenfor områder såsom fysisk aktivitetsniveau, kognitiv præstation, trivsel, velbefindende og sundhedsviden. På trods af disse positive effekter mangler der fortsat viden om implementeringsfaciliteringen og de motivationelle procceser i programmet.
Formålet med dette PhD projekt var derfor at undersøge implementeringsfaciliteringen og de motivationelle procceser i programmet. De tre specifikke formål med projektet var: at 1) opnå en dybere forståelse af implementeringsfaciliteringen af programmet, 2) at skabe, kulturel tilpasse og indholdsvalidere et motivationsmæssigt spørgeskema batteri, og 3) anvende dette spørgeskema batteri til at undersøge processen i hvilken 10-12 årige skolebørns oplevede autonomi støtte fra læreren og autonom motivation var relateret til autonom motivation, holdninger, intentioner og adfærd, såvel som at undersøge om programmet øgede børnenes intentioner til deltagelse i fysisk aktivitet udenfor skolen.
Metode: Projektet tog udgangspunkt i et fastlagt mixed-method tilgang og bestod af i alt tre design-typer: et case studie i hvilken en kvalitativ og deskriptiv tilgang blev anvendt igennem 11-ugers observation, et tværkulturelt valideringsstudie i hvilken en kvalitativ og deskriptiv tilgang blev anvendt til at oversætte et motivationsmæssigt spørgeskemabatteri igennem to runder af kognitive debriefing-interviews og observationer samt et fem-ugers prospektivt tværsnitsstudie indeholdende et motivationsmæssigt spørgeskemabatteri, som blev besvaret på tre tidspunkter af interventionen (uge 0, 1 og 5). Data blev udledt fra flere forskellige skole kontekster og situationer og bestod af foto, video, observationer, interviews, kognitiv debriefing og elektroniske spørgeskemaer. Casestudiet havde deltagelse af 22 danske 5. klasse skolebørn (12 drenge og 10 piger, GNSalder 11.86 ±) samt en lærer. Det tværkulturelle valideringsstudie havde deltagelse af to danske 5. klasser (ni drenge og seks piger, GNSalder = 11.65 ±). Det 5-ugers prospektive tværsnitsstudie havde deltagelse af dansktalende 5.klasses elever (N = 276 (drenge, 50.4%); Malder = 10.44 SD = .35) fra tre skoler og syv klasser.

Resultater: I casestudiet undersøgte og identificerede vi fem faktorer, som influerede på implementeringsfaciliteringen af programmet: 1) miljø- og omgivelsesmæssige faktorer; 2) Lærer og elever bliver gradvist fortrolig med konceptet, 3) tidligere klikedannelse, 4) Lærerens centrale rolle samt 5) vigtigheden af at allokere rose-partnere hensigtsmæssigt. Implementerings faciliteringen viste en høj grad af deltagelse og engagement på grund af en motiverende undervisningsstil. Der opstod dog også udfordringer ved implementeringsfaciliteringen, da der viste sig at være et behov for at skabe en fortrolighed med undervisningen. Dette skabte til tider frustrationer hos en gruppe konkurrencefokuserede fodboldaktive drenge. Denne konkurrencefokusering opbyggede ind i mellem barrierer til elever uden fodbolderfaring, hvilket potentielt kunne lede til mere ekstrinsisk motivations.
Resultaterne fra det tværkulturelle valideringsstudie viste at den danske oversættelse af det motivationsmæssigt spørgeskemabatteri var forstået som intenderet. Igennem analysen identificerede vi fire temaer: 1) Overvejelser ved udarbejdelsen af et web-baseret spørgeskemabatteri, 2) nødvendige justeringer under oversættelsen, 3) påkrævet personlig information samt 4) svarkategorier. Videre identificerede og løste vi prominente problemer med introduktionen i alle tre dele i spørgeskemabatteriet og bemærkede behovet for en målrettet beskrivelse af programmet. Ydermere identificerede og løste vi leksikale problemer i 23 ud af 57 spørgsmål. Ud af disse indeholdt et enkelt spørgsmål et prominent problem, i hvilket en orddefinition var nødvendig, mens 22 spørgsmål indeholdt mindre problemer omhandlende justering af ord. Afslutningsvist identificerede og løste vi prominente problemer, der opstod når skolebørnene skulle afgive personlige informationer eller forståelsesproblemer med svarkategorierne. Resultaterne understøtter indholdsvaliditeten af den danske oversættelse af det web-baserede motivationsmæssige spørgeskemabatteri og evnen til at måle om skolebørns autonome motivation for fysisk aktivitet i skolen relaterer sig til autonom motivation, intentioner og deltagelse i tilsvarende aktiviteter udenfor skolen.
Resultaterne fra det fem-ugers prospektive tværsnitsstudie viste passende modelpasform: χ2(df) = 75.811(26); p < .01, CFI = 0.911, TLI = 0.776, RMSEA = .083 (90% CI 0.062-0.105), SRMR = 0.089. Resultaterne understøttede delvist en medierende sekvens, da vi fandt signifikante direkte effekter i 8 af 13 motivationsmæssige variabler (β = -.25-.83, p < .05), indirekte effekter i 1 af 9 variabler mens vi ikke fandt nogen effekter i relation til fysisk aktivitetsadfærd. Vores fund skaber evidens for et motivationsmæssigt link mellem skolebørns autonome og ekstrinsiske motivation fra skole- til fritidskonteksten og kan muligvis informere fremtidige interventioner, der søger at fremme motivation og deltagelse i fysisk aktivitet i fritidskonteksten.
Konklusion: Når implementeringsfaciliteringen undersøges kan det konkluderes at implementeringen af en fysisk intervention såsom programmet kan være en kompleks og udfordrende opgave i hvilken flere aspekter er nødvendige at overveje. Det er ikke en “one size fits all” hvorfor det er nødvendigt at overveje lærere og elevers motivationsmæssige internaliseringsproces. Mere specifikt kan det konkluderes at en autonomi understøttende undervisningsstil og måden hvorpå rose-partner konceptet blev anvendt, begge kan betragtes som nøgleelementer når programmet implementeres. Midlertidigt kan det ligeledes konkluderes, at der sås et generelt behov for at skabe en fortrolighed med formål og øvelser i programmet samt udfordringer med et differentieret fokus på at vinde kampe og ikke altid fokusere på involvering, høj succes-rate og trivsel. Når der fokuseres på de motivationsmæssige processer, kan det konkluderes at spørgsmåls, semantisk og operationel ækvivalens blev opnået og at resultaterne understøtter indholdsvaliditeten af det oversatte danske web-baserede motivationsmæssige spørgeskemabatteri. Således kan det konkluderes at spørgeskemabatteriet kan måle 10-12-årige skolebørns oplevede autonomi understøttelse ved autonom motivation, holdninger og intentioner ved deltagelse i fysisk aktivitet udenfor skolen. Det kan ligeledes konkluderes at der kan føres evidens for et motivationsmæssigt link mellem danske skolebørns autonome motivation for fysisk aktivitet i fritiden igennem programmet. Dette link kan benyttes til at informere fremtidige interventioner, som skal promovere motivation og deltagelse i fysisk aktivitet.
OriginalsprogEngelsk
Bevilgende institution
  • Syddansk Universitet
Vejledere/rådgivere
  • Krustrup, Peter, Hovedvejleder
  • Elbe, Anne-Marie, Bivejleder, Ekstern person
  • Hansen, Tina, Bivejleder
  • Larsen, Carsten Hvid, Bivejleder
Udgiver
DOI
StatusUdgivet - 25. nov. 2022

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne om '"11 for Health i Danmark" - hvad motiverer børn i dette 11 ugers skolebaserede fodbold koncept?'. Sammen danner de et unikt fingeraftryk.

Citationsformater