Projektdetaljer

Beskrivelse

Stoholm med ca. 2500 indbyggere 18 km sydvest for Viborg vil bruge aktiv turisme som løftestang for lokal udvikling.Stoholm Handelsstandsforening vil starte et samarbejde med erhvervsvirksomheder, Stoholms foreninger (idræt, jagt, fiskeri), Stoholm Fritids- og Kulturcenter, idrætshaller og Stoholm Vandrehjem for at udvikle et samlet aktiv fritids - og ferietilbud til byens borgere og turister. Konceptet er Midtjysk Club La Santa. Der udvikles en fælles strategi for udnyttelse og udvikling af områdets mange
eksisterende faciliteter for aktiv ferie - et stort udbud af idrætsmuligheder,
naturoplevelser, lystfiskeri m.v. Gennem en fælles markedsføring skal Stoholm og omegn gøres synlig for potentielle turister, der ønsker aktiv ferie på Midtjysk Club La Santa kombineret med besøg ved Midtjyllands øvrige turistattraktioner.
Der udvikles digital markedsføring på hjemmeside, facebook, E-bog med integreret video.Målgruppen er især turister fra storbyerne på basis af gode togforbindelse direkte tilStoholm fra København og Århus. Der skal arbejdes for at inddrage frivillig arbejdskraft, etablering af en borgerdrevet investeringsforening og et iværksættercenter for turismeerhverv, som alt sammen kan understøtte Midtjysk Club La Santa. Turismeudviklingen i Stoholm satser på at gøre turismen til en helårs, så det giver en god økonomi for de mange faciliteter, der hele året er til gavn for områdets befolkning. I et nært samarbejde med Viborg Kommune skal projektet understøtte en kommende byfornyelse af Stoholm midtby, som Viborg Kommune planlægger fra 2014. Midtjysk Club La Santa vil derved fungere som en løftestang for lokaludvikling. For at styrke formidlingsevnen over for målgruppen vil projekt som en nyskabelse inden for evalueringsrapportering formidle evaluering og erfaring fra projektet som en e-bog med integrerede videoer i e-bogen.

Lægmandssprog

Dansk
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/201431/10/2018

Samarbejdspartnere

  • Stoholm Fritids & Kulturcenter (Projektpartner)
  • Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter (Projektpartner)
  • Syddansk Universitet (leder)