Velux Fonden - Blå Skove - Havets skove som kulstofdræn

Vores vision er at sikre, at den nødvendige baggrundsviden er til stede for at kunne beregne potentialet for kulstoftilbageholdelse og klimabuffereffekter i Danmarks ålegræsenge og saltmarsker og vurdere mulighederne for at inkludere disse blå skove i nationale klimaregnskaber. I den sammenhæng skal de blå skoves udbredelse og det tilknyttede blå kulstof kunne kvantificeres, og effekten af forvaltningstiltag på blåt kulstof skal kunne dokumenteres, hvilket også kræver viden om naturlige variationer i puljens størrelse.

Villum projektet ”Havets skove” (2017-2018) leverede et overblik over den eksisterende viden om udbredelsen af havets skove, især ålegræs, i Danmark og puljer af organisk kulstof i havbunden under skovene (Kindeberg et al. 2018). Oversigten viste, at vi har omfattende viden om havets skove, men at der er betydelige videnshuller, der skal dækkes for at kunne beregne betydningen af blåt kulstof fra ålegræsenge og saltmarsker på nationalt plan og analysere mulighederne for, at blåt kulstof kan indgå i det danske klimaregnskab (se nedenfor).

Gennem "Havets Skove" ved vi bl.a., at den største binding af kulstof i ålegræssedimenter ligger i de indre fjorde og falder ud mod de åbne kystområder (Kindeberg et al 2018). Presfaktorerne på især de indre fjorde er fortsat høje, og forbedret vandkvalitet er et vigtigt forvaltningstiltag. Ålegræssets respons på forbedrede vækstforhold kan dog være en langsommelig proces og kan potentielt fremmes ved faciliteret retablering i form af udplantning/såning af ålegræs. Disse tiltag er endnu på forskningsplan, men det vurderes, at potentialet for at øge udbredelsen af ålegræs ved udplantning i inderfjorde har lange udsigter (årtier), da mange inderfjorde byder på for dårlige vækstforhold for ålegræs. Det største potentiale for faciliteret retablering ligger i yderfjordene, hvor vækstforholdene for ålegræs er forholdsvis gode og der er størst dokumenteret succes med retablering. På de åbne kyster ses en positiv udvikling i udbredelsen som følge af forbedret vandkvalitet, men kulstofbegravelsen i disse områder er typisk forholdsvis lav, formentlig pga. større eksport af organisk stof med strøm og bølger.