Velux Fonden - 1000 års mennesker

Projekter: ProjektForskning

Beskrivelse

Det er projektets overordnede mål at samtænke de arkæologiske, antropologiske og arkæome-triske analyser i en syntese over menneskets liv og livsvilkår i den tusindårige periode fra vikin-getiden til omkring år 1800. Dette vil vi opnå gennem parallelle delprojekter, der hver især en-ten udvikler nye eller anvender allerede kendte metoder. Resultaterne vil vi udmønte i en sam-let fortolkning af de mennesker, som beboede Ribe gennem 1000 år.

Arkæologisk set vil gravskikken, dens fysiske udformning og symbolske betydning være i fo-kus gennem hele perioden. Hvilke religiøse og sociale forestillinger om de gravlagtes plads i både denne verden og den næste skjuler der sig bag den kristne, såkaldt uniforme gravskik? (Andrén 2002).

For vikingetidsgravene vil spørgsmålet om regionalitet være centralt. Var de første kristne loka-le, tilflyttere eller måske udlændinge? I det omfangsrige materiale fra middelalderen vil de an-tropologiske og arkæometriske analyser blive sammenholdt med gravskikken med henblik på at afsløre de svært erkendbare, sociale indikatorer i den middelalderlige gravskik. Materialet fra denne periode er af et omfang, som også tillader demografiske studier. De eftermiddelalderlige begravelser rummer i sig selv klare sociale indikatorer i kraft af de forskellige kistetyper samt historisk viden om domkirkegårdens indretning. Borgerskabets sundhedstilstand vil blive fast-slået, blandt andet ved et studie af rygere med slidspor i tandsættet efter kridtpiber set i for-hold til ikke-rygere og ikke mindst ved kemiske analyser, der kan afsløre omgivelsernes påvirk-ning af det enkelte individ, for eksempel om byens borgere var påvirkede af blyet fra det bly-glasserede brugskeramik, der findes så meget af i renæssance lagene.

Det samlede arbejde vil munde ud i en større engelsksproget monografi indeholdende viden-skabelige artikler fra projektdeltagerne. Der er nærmere redegjort for projektets arbejdsindhold på de følgende sider.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/03/201328/02/2017