Projektdetaljer
Beskrivelse
Overgangsmetallernes rige redox og strukturelle kemi er basis for deres betydning som komponenter i katalysatorer og metalloenzymer. Enzymerne inspirerer os til udviklingen af nye og langt mere atom og energieffektive processer ved udnyttelse af almindelige ikke-giftige metal ioner. Syntetiske (supra) molekylære stoffer med funktionelle metalloenzym-lignende egenskaber er blevet opdaget i vores laboratorie. Disse nogle gange overraskende, og spændende, opdagelser mangler at blive fuldt udnyttet. Vi har set bl.a. gas separation vha. ikke-porøse krystallinske metal-organiske stoffer gennem udnyttelse af yderst selektive kemisorption; kontrolleret aktivering af O2 så det kan agere som terminal oxidant for brug i organisk kemisk syntese; syntese af enantiomeriske rene stoffer ved oxidation af pro-chirale ligander koordineret til metaller. Nye materialer til effektiv kemisorption og O2 aktivering, kombineret med indfangning af CH4, er et yderst ambitiøst mål. Dette ville give fundamentalt nye supramolekylærer metal-organiske arkitekturer som kan drive den kemiske transformation af CO2 og CH4 til brugbare produkter (myresyre og methanol). Sådanne opdagelser ville levere banebrydende løsninger på vore planets bæredygtighedsproblemer.
10
10
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/01/2013 → 31/12/2015 |