Uddannelse- og Forskningsministeriet - FSS - Characterization of the signaling mechanisms underlying the release of insulin from beta cells from normal and db / db mice after brief glucose stimulation

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Lægmandssprog

Betaceller fra bugspytkirtlen producerer og udskiller insulin, som derefter anvendes til opretholdelse af et stabilt blodsukkerniveau i kroppen. Insulin frigives fra små vesikler i cellen ved en proces kaldet exocytose, der er reguleret af en række forskellige proteiner i cellen. Mekanismen hvormed den regulering foregår, er overordnet ens for mange excitatoriske celler, men adskiller sig i hastighed og sandsynligvis også i den præcise molekylære regulering. Udskillelsen af insulin fra betaceller er langsom, bifasisk og fortsætter med forhøjet niveau efter stimulering i modsætning til for eksempel neuroner. Defekter i exocytose har været forbundet med diverse sygdomme såsom type 2 diabetes (T2D). I dette projekt vil vi studere mekanismer, der ligger til grunde for frigivelsen af insulin frabetaceller fra normale og db/db mus (T2D mus) efter kortvarig stimulering med glucose. Man ved, at denne mekanisme er reguleret af calcium, og at den er påvirket af f. eks. GLP-1 og er markant ændret i diabetes. Denne regulering fører til frigivelse af insulin, samt til mange andre cellulære fænomener i betaceller, såsom øget proliferation og aktivering af gener. Metoder til fosforproteomics udviklet af ansøger ville kunne kaste lys over disse mekanismer. Præliminære resultater har vist, at en større mængde fosforsites i proteiner ændre sig markant efter 5 min. stimulering af betaceller med høj glukose, deriblandt en række kinaser, der ikke før er beskrevet i forbindelse med glukosestimulering.
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/08/201330/09/2017