Tackling Dual-Sensory Loss: Audio-Visual Mechanisms, Deficits & Assistive Solutions

Projekter: ProjektDanske forskningsråd

Projektdetaljer

Lægmandssprog

Mange ældre mennesker lider af både høre- og synstab. Normalt behandles disse tab hvert for sig. Dette kan føre til at det samlede handicap der opleves i hverdagen, ikke bliver vurderet korrekt. Desuden fokuserer gængse test til diagnose af sansetab typisk på detektion af meget simple testsignaler, mens sociale hverdagssituationer typisk kræver at man kan følge med i en samtale
med flere personer samtidigt. Vi ved stadig for lidt om de udfordringer der opstår for mennesker med både høre- og synstab, og om hvordan disse problemer bedst kan opdages og kompenseres. For at tackle disse udfordringer vil dette projekt have fokus på mere realistiske og sammenlignelige testsignaler for effektiv udredning af de to sanser. Nye diagnostiske test vil blive udviklet, så de underliggende mekanismer kan kortlægges og se- og hørevanskeligheder kan
opdages. Til dette formål skal der anvendes såkaldte psykofysiske målinger (adfærd) og elektroencefalografiske målinger (hjerneaktivitet). Desuden skal der undersøges, om mangelfuld sprogforståelse hos mennesker med høre- og synstab kan forbedres ved hjælp af talekomplementerende vibrationer gennem huden. Alt i alt vil dette projekt øge forståelsen af hvordan hjernen bearbejder audiovisuelle sanseindtryk og føre til nye strategier for diagnose og rehabilitering.
AkronymDSL
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato01/01/202631/10/2028

Fingerprint

Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.