Projektdetaljer
Beskrivelse
Personer med både rusmiddel- og spilproblemer befinder sig ofte i en særlig sårbar situation. Forskning viser, at disse problemer ofte optræder sammen og kan forstærke hinanden gensidigt, hvilket kan føre til en mere kompleks og belastende livssituation. Alligevel ved vi stadig relativt lidt om, hvem der lever med denne dobbelte problematik, og hvordan den påvirker deres hverdag, trivsel og muligheder for at søge hjælp.
Dette forskningsprojekt vil skabe ny viden om personer, der både har rusmiddel- og spilproblemer. Gennem to delprojekter undersøger vi både omfanget og karakteristika i befolkningen og dykker ned i de personlige erfaringer hos dem, der lever med disse udfordringer.
Delprojekt 1 er en register- og spørgeskemabaseret analyse, hvor vi med data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSY) og ESPAD undersøger, hvilke demografiske og sociale forhold, sundhedsadfærd og mentale helbredsproblemer, der kendetegner personer med samtidige rusmiddel- og spilproblemer.
Delprojekt 2 er en kvalitativ undersøgelse baseret på interviews med personer, som har oplevet denne dobbelte problematik. Her ser vi nærmere på deres hverdagsliv, oplevelse af stigmatisering og behov for støtte og behandling.
Projektet skal bidrage med ny viden, som kan bruges til at forbedre forebyggelses- og behandlingstilbud for denne ofte oversete målgruppe. Projektet er finansieret af Fonden Novavi.

| Status | Igangværende |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/08/2025 → 31/12/2027 |
Fingerprint
Udforsk forskningsemnerne, som dette projekt berører. Disse etiketter er oprettet på grundlag af de underliggende bevillinger/legater. Sammen danner de et unikt fingerprint.