I Danmark har rammer og vilkår for pædagogers virke i fritidsinstitutioner og i folkeskolen, ændret sig over de senere år. Blandt andet som følge af folkeskolereformen, er det grundlæggende indhold i dele af pædagogers arbejde ændret, ligesom børnenes hverdagsliv er blevet ændret. Flere lande omkring os har været igennem lignende forandringer. Det har derfor været - og er fortsat - relevant at se nærmere på de erfaringer, der allerede er gjort i vores nabolande, med tættere integration af fritidsinstitutioner i skoler. Et kortere forskningsprojekt, finansieret af BUPL ́s forskningsfond og Institut for Psykologi ved Syddansk universitet, har set nærmere på, hvordan udviklingen er foregået, hvordan det har påvirket pædagogers opgaver, arbejdsforhold og professionsopfattelse i fritidsinstitutioner og skole, samt ikke mindst, hvordan det ser ud til at have fået betydning for børnene i vores nabolande Tyskland og Sverige