Projektdetaljer
Beskrivelse
Beskytter den danske strafferetlige lovgivning ofre imod æresrelaterede forbrydelser? Og kan man i Danmark lære noget af, hvordan andre lande har grebet beskyttelse af ofrene an? Med støtte fra Offerfonden skal et nyt forskningsprojekt ved SDU med Advokatsamfundet som kommunikationspartner forsøge at afdække dette område.
I løbet af de sidste 20 år har fænomenet æresrelaterede forbrydelser fyldt massivt i den offentlige debat. Det har ført til en lang række politiske initiativer, herunder fremsættelse af lovforslag og vedtagelse af love, der har haft til formål at forebygge og retsforfølge strafbare æresrelaterede handlinger.
Men i den offentlige debat kaldes disse tiltag ofte for ”symbollovgivning”, og det er uklart, hvor effektivt vi i Danmark egentlig beskytter ofrene for denne type forbrydelser.
Nu skal et nyt forskningsprojekt med støtte fra Offerfonden forsøge af afdække, hvordan lovgivningen på området reelt virker, og om der er praksis i udlandet, som vi kan lære af. Forskningsprojektets overordnede formål er at styrke viden om ofre for æresrelateret kriminalitets retsstilling gennem en retlig undersøgelse af begrebet æresrelaterede forbrydelser. Det sker med særligt fokus på de politiske processer i forbindelse med behandlingen af udvalgte lovforslag på det æresrelaterede område og med udgangspunkt i spørgsmålet om symbollovgivning.
Forskningsprojektet hedder ”Symbolic Policies. Legal Realities.” og gennemføres på SDU af Ph.d. Sabba Mirza og professor Frederik Waage. Derudover deltager Advokatsamfundet som formidlingspartner, for at kunne få indsigter og viden ud til de relevante advokater, der har sager om emnet.
"Forud for dette forskningsprojekt har jeg i regi af My Law Story arbejdet på et 2-årigt filmprojekt om æresrelaterede forbrydelser med grundlag i min ph.d.-afhandling. Erfaringer fra filmprojektet har været med til at give mig en dybere indsigt i det æresrelaterede område, som vi nu vil undersøge i et forskningsperspektiv. Lovgivning om genopdragelsesrejser, religiøse vielser af mindreårige, om fastholdelse i ægteskab er blot nogle at de tematikker, vi kommer til at udforske. Projektets styrke er bl.a., at vi fordyber os i det æresrelaterede område med strafferetlige og forfatningsretlige briller og undersøger de symbolpolitiske elementer, som fylder mere og mere i dansk politik," siger Ph.d. Sabba Mirza.

| Status | Igangværende |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/01/2024 → 31/12/2026 |
Emneord
- symbollovgivning
- lovkvalitet