Praktiserende læger i kvalitetsklynger. En kombineret kvalitativ og kvantitativ studie af betydningen og virkningerne af klyngearbejdet

Baggrund
Udskrivning af lægemidler i almen praksis tilpasses kun langsomt til nye eller ændrede nationale retningslinjer viser en
ny rapport fra de danske myndigheder. Risikoen er, at patienter ikke får den anbefalede behandling, der har størst effekt
og / eller har færrest bivirkninger.

Almen praksis spiller en nøglerolle i det danske sundhedsvæsen og er derfor en vigtig partner i bestræbelserne på at nå
de politiske mål om at forbedre kvaliteten af behandlingen i det samlede sundhedsvæsen i Danmark. I et hurtigt skiftende
miljø med store mængder ny viden, behandlingsmuligheder, ændring af retningslinjer og anbefalinger er det vigtigt, at
der er truffet foranstaltninger til at understøtte den løbende implementering og kvalitetsudvikling i almen praksis.

Systematisk kvalitetsforbedring af almen praksis har derfor været på den politiske dagsorden i mange år, og flere
forskellige strategier for at forbedre kvaliteten af patientbehandlingen er blevet afprøvet.
For nylig er der investeret ressourcer i en ny model, hvor praktiserende læger mødes i professionelle fællesskaber kaldet
kvalitetsklynger (klynger). Klyngerne fungerer som et forum for praktiserende læger, hvor de kan evaluere deres kliniske
praksis ved at diskutere og sammenligne kliniske data, gerne med inddragelse af øvrige samarbejdspartnere i
sundhedsvæsenet, emnerne besluttes af klyngens medlemmer.

Internationale erfaringer med professionelle fællesskaber til kvalitetsudvikling har tjent som inspiration til det nye
kvalitetsforbedringsprogram for praktiserende læger i Danmark. Men undersøgelser af disse netværk blandt
praktiserende læger viser en stor variation i effekt. Implementeringen af denne ressourcekrævende og komplekse
metode til kvalitetsforbedring kræver derfor flere empiriske studier for at vi kan lære mere om deres betydninger og
undersøge de bagvedliggende mekanismer for evt. effekt eller mangel på samme.

Formål
At undersøge det praktiserende lægers selvrapporterede udbytte og analysere ændringen i behandlingsadfærd
forbundet med lægernes arbejde i kvalitetsklynger.

Delformål:
i. At analysere sammenhængen mellem klyngeorganisationen og de praktiserende lægers selvrapporterede udbytte
ii. At undersøge betydningen af praktiserende læger arbejde med et emne eller et tema i klyngerne for deres ændring i
behandlingsadfærd
iii. At analysere den forklarende mekanisme bag ændring i behandlingsadfærd

Metode
Ved hjælp af både sundheds- og samfundsvidenskabelige metoder vil vi analysere karakteristika og virkninger af de
danske klynger. For at få et mere solidt billede af klyngerne trianguleres data med både interviews, spørgeskemaer og
sekundære data fra danske sundheds- og sociale registre.

Stadie I projektforløb
Projektet er i slutningen af det første år, og den første dataindsamling af de kvalitative data er afsluttet. De kvalitative
data vil nu blive analyseret for at informere udviklingen af det nationale spørgeskema til de praktiserende læger.
Spørgeskemaet forventes udsendt i sommer / efterår 2020, hvor efter analysen af kvantitative data inklusive registerdata
vil blive udført.

Relaterede publikationer (links)
Ingen

Opdateret: 14.02.2020