Orthogeriatric care - clinical effect, patientsatisfaction and organisational implications

Projekter: ProjektPh.d-projekt

Projektdetaljer

Beskrivelse

Ældre mennesker med skrøbelighedsbrud lider ofte af flere sygdomme og en høj risiko for at udvikle medicinske komplikationer postoperativt. For at imødekomme disse udfordringer blev ortogeriatri udviklet som en samarbejdsmodel mellem geriatere, ortopædkirurger og et tværfagligt team af sygeplejersker, terapeuter og yderligere sundhedspersonale. Hidtil har ortogeriatri hovedsagligt været rettet mod hoftenær fraktur patienter.
For at optimere patientforløbene for ældre patienter med alle skrøbelighedsbrud samt at få mere viden om ortogeriatrisk virkning hos disse pateinter, implementerede vi et ortogeriatrisk afsnit. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere virkningen af ortogeriatri på: 1) sundhedspersonalets forandringsparathed; 2) Patienternes postoperative komplikationer og genindlæggelser; 3) patienternes tilfredshed og patient-rapporterede erfaringer og desuden vurdere 4)sundhedsprofessionelles perspektiver på det at arbejde i et ortogeriatrisk afsnit.
Undersøgelsen er designet som et prospektivt kohorte studie med en retrospektiv kohorte med henblik på at vurdere virkningen af en ortogeriatrisk intervention på postoperative komplikationer og genindlæggelser hos alle patienter med skrøbelighedsbrud. Patienttilfredshed, patient-rapporterede erfaringer samt sundhedsprofessionelles forandringsparathed blev vurderet gennem spørgeskemaundersøgelser, mens sundhedsprofessionelles perspektiver og erfaringer blev undersøgt ved hjælp af fokusgrupper.

Nøgleresultater

I alt 77,9 % af de adspurgte sundhedsprofessionelle angav, at de havde enten indgående eller en vis viden om ortogeriatri og 87,6 % udtrykte deres fulde støtte til oprettelsen af det ortogeriatriske afsnit. Endvidere blev en høj grad af forandringsparathed fundet, om end plejegruppen udtrykte bekymring over arbejdsrelaterede interesser og arbejdspres. Når den ortogeriatriske patientgruppe sammenlignes med den historiske patientgruppe, findes ingen signifikante forskelle med hensyn til andelen af patienter med skrøbelighedsbrud, som oplever postoperative komplikationer (22,5 % vs. 28,3 %, p = 0,36). Der findes ej heller nogen virkning på forekomsten af genindlæggelser inden for 30 dage efter udskrivelse (14,1 % vs. 12,1 %, p = 0,5). Når patienterne spørges til deres tilfredshed med kerneopgaverne i ortogeriatri, herunder behandling, pleje, træning og tværfagligt samarbejde, udtrykker henholdsvis 91,5 %, 91,9 %, 73,3 % og 69,9 % af alle adspurgte tilfredshed. Alligevel svarer 30,9 % af de adspurgte, at de ikke oplever stuegang. Efter to år oplever alle sundhedsprofessionelle at ortogeriatri forbedrer kvaliteten i patientbehandlingen for ældre patienter indlagt med skrøbelighedsbrud. Endvidere er det tværfaglige samarbejde blevet betydeligt bedre efter indførelsen af ortogeriatri. Forskellige forventninger til tværfaglige kollegaer samt muligheden for faglig udvikling kan dog stadigvæk udfordre samarbejdet.
Kort titelOrtogeriatri
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/04/201431/03/2017

Emneord

  • ortogeriatri

Publikation

  • 3 Tidsskriftartikel
  • 1 Ph.d.-afhandling
Åben adgang
Fil
  • 119 Downloads (Pure)

    High satisfaction ratings in an orthogeriatric ward: A cross-sectional survey

    Bidragets oversatte titel: Høj tilfredshed i et ortogeriatrisk afsnit: En spørgeskemaundersøgelseAbrahamsen, C., Draborg, E. & Nørgaard, B., 2017, I : Journal of Nursing Education and Practice. 7, 9, s. 13-20

    Publikation: Bidrag til tidsskriftTidsskriftartikelForskningpeer review

    Åben adgang
    Fil
    140 Downloads (Pure)
    Åben adgang
    Fil