Projektdetaljer
Beskrivelse
Et fast element i undersøgende journalistik er at få fat i oplysninger om væsentlige forhold der ønskes hemmeligholdt. Paradoksalt nok har offentlighedsloven vist sig at mørklægge informationer og dermed gøre det sværere for offentligheden at få oplysninger frem i vigtige sager. Her kan whistleblowere vise sig uundværlige. Desværre er der mange af whistleblowerne, der betaler en høj pris for deres samfundsmæssige indsats.
EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere blev vedtaget i oktober 2019 og skal gennemføres i dansk lov inden for to år. Vi ønsker med dette projekt at undersøge hvilken rolle whistleblowing har for journalistik og projektet udgøres af tre delelementer: a) en undersøgelse af journalister og mediers erfaringer og praksis, herunder særligt hvordan kildebeskyttelse foregår i praksis, og i hvor høj grad det sikrer kildebeskyttelsen; b) en juridisk analyse af EU-direktivets regler sammenholdt med gældende danske og c) overvejelser og forslag til, hvordan journalister og medier kan sikre de bedste muligheder for whistleblowing fremover.
EU-direktivet om beskyttelse af whistleblowere blev vedtaget i oktober 2019 og skal gennemføres i dansk lov inden for to år. Vi ønsker med dette projekt at undersøge hvilken rolle whistleblowing har for journalistik og projektet udgøres af tre delelementer: a) en undersøgelse af journalister og mediers erfaringer og praksis, herunder særligt hvordan kildebeskyttelse foregår i praksis, og i hvor høj grad det sikrer kildebeskyttelsen; b) en juridisk analyse af EU-direktivets regler sammenholdt med gældende danske og c) overvejelser og forslag til, hvordan journalister og medier kan sikre de bedste muligheder for whistleblowing fremover.
Status | Afsluttet |
---|---|
Effektiv start/slut dato | 01/05/2020 → 31/12/2020 |