New Research Frontiers in International Entrepreneurship_Tage Koed Madsen

Projekter: ProjektForskning

Beskrivelse

Forskningsfeltet International Entrepreneurship er vokset frem siden midten af 1990’erne. Det er en sammensmeltning af Entrepreneuship forskningen, hvor man konstaterede, at iværksættere i
stigende grad tænker internationalt allerede fra første dag – og International Business forskningen,
der konstaterede, at et stigende antal virksomheder bliver internationale eller globale inden for det
første år efter deres grundlæggelse. Fokus for forskningen er i høj grad de såkaldte International
New Ventures eller Born Global Firms, der står med den dobbelte udfordring at skulle etablere ny
virksomhed og samtidig trænge ind på mange udenlandske markeder. Ofte sker det af
nødvendighed, fordi virksomhedens produkt eller serviceydelse er stærkt nicheorienteret og kun har få kunder i hvert land. En anden drivkraft er typisk iværksætterens egen internationale erfaring og vision, og de repræsenterer ofte nytænkning og innovation i deres branche.
Set i et samfundsmæssigt perspektiv er disse virksomheder vigtige. En dansk akademisk
undersøgelse fra 2004 viste, at mere end 30% af fremstillingsvirksomhederne etableret omkring
årtusindskiftet kunne kategoriseres som International New Ventures. Den andel er langt højere i
dag. Disse virksomheder har derfor et stærkt udviklingspotentiale, og det er afgørende at opnå stærk forskningsbaseret viden om deres vilkår, etablering, vækst og fremtid. De seneste forskningsartikler påpeger, at hvor vi ved meget om dem i deres etableringsfase, er deres videre udvikling langt mindre belyst.
Disse udfordringer tages op i en international konference på Syddansk Universitet om nye
forskningsfronter i International Entrepreneurship inden for teori, begrebsdannelse og empiriske
studier fra hele verden. Konferencen afholdes i maj 2016 på Institut for Marketing & Management
ved Syddansk Universitet, og der forventes ca. 50-60 senior og juniorforskere med fælles interesse i at udvikle feltet. Baseret på erfaringer fra lignende konferencer afholdt af instituttet i 2011 og 2014 forventes deltagerne at komme primært fra Europa, men tillige fra Nord- og Sydamerika, Asien og enkelte fra New Zealand og Australien. Konferencen rammesætter dialog og interaktion mellem deltagerne gennem hele opholdet ved både formelle og uformelle events, der sammen er vigtige for at sikre vidensdeling, resultatformidling og dannelse af varige faglige netværk i forskningen på tværs af lande og generationer.

Lægmandssprog

Dansk
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato01/05/201630/06/2016