Multiple physical symptoms and coping in the Danish general population

Hver dag oplever mange danskere symptomer som mavepine, hovedpine, halsbrand og muskel/ledsmerter. Hos de fleste går symptomerne hurtigt over igen, men for nogen varer symptomerne ved og ender med at blive kroniske og invaliderende. Hos en mindre andel finder man en fysisk årsag, men hos mange personer finder man ingen forklaring i hverken blodprøver, scanninger eller andre undersøgelser. Når man har mindst fire symptomer fra ét organsystem, f.eks. mave/tarmkanalen eller bevægeapparatet (dvs. muskler og led), men ingen medicinsk forklaring, taler man om Bodily distress syndrome (BDS). Det er en kropslig stresstilstand, hvor hjernen registrerer usædvanligt mange signaler fra kroppen, og kroppen producerer flere symptomer end normalt. BDS kendes også som en funktionel lidelse.

Knap én ud af seks danske voksne mellem 18-64 år opfylder kriterierne for BDS, og for over halvdelen er symptomerne vedvarende efter to år. Mange faktorer kan spille ind på symptomoplevelsen, f.eks. måden hvorpå man håndterer stress og svære situationer. Denne proces kaldes også coping, og det er værdifuldt at undersøge om bestemte copingstrategier er forbundet med at vedligeholde eller forværre symptomer.

Studiet bygger på to befolkningsundersøgelser, hhv. Den Danske Symptomkohorte fra 2012 (DaSK) og Den Danske Symptomkohorte fra 2022 (DaSK II). I begge undersøgelser er 100.000 repræsentative danskere inviteret til at deltage i en online spørgeskemaundersøgelse om symptomoplevelser og lægesøgningsadfærd. I tillæg er deltagerne fra 2012 geninviteret til at besvare spørgeskemaet i 2022.
I begge undersøgelser identificeres personer med BDS vha. en særlig tjekliste, og coping måles vha. en skala bestående af 12 spørgsmål. Dette giver mulighed for sammenligning af data fra 2012 og 2022.

I studiet vil følgende tre forskningsspørgsmål søge at blive besvaret:

1) Hvilke copingstrategier er karakteristiske for personer, der oplever mange symptomer?

2) Hvor stor er forekomsten af personer, der oplever mange symptomer i 2022 sammenlignet med 2012, og er brugen af copingstrategier stabil i befolkningen over tid?

3) Hvor stor en del af de personer, der oplever mange symptomer, fastholder deres symptomer over en 10-årig periode, og er fastholdelsen forbundet med bestemte copingstrategier?

Den opnåede viden er vigtig for alle sundhedsprofessionelle, der behandler personer med mange symptomer. En tidligere og mere fokuseret indsats kan medvirke til at forebygge udvikling af vedvarende og invaliderende symptomer. De relativt nye regionale centre for funktionelle lidelser, som varetager personer med det sværeste symptombillede, har aktuelt lange ventelister og en tidligere indsats i primærsektoren vil kunne reducere symptombyrden tidligere i forløbet og dermed reducere antallet af henvisninger til de specialiserede centre. Dette vil forhåbentlig også give øget livskvalitet for disse personer samt reducere de samfundsøkonomiske udgifter til sundhedsvæsnet og offentlig forsørgelse.

Stadie i projektforløbet:
Data er indsamlet til hhv. DaSK og DaSK II.
Det første formål er afdækket i artiklen "Coping strategies among individuals with multiple physical symptoms: A general population-based cross-sectional study"
Aktuelt pågår analysearbejde for andet og tredje delformål.

Opdateret: 04-05-2023