"Jeg ved min krop er go' nok. Det er bare mere udvendigt" - et studie i store skolebørns erfaringer med fænomenet sundhed

”Jeg ved, at min krop er go’ nok. Det er bare mere udvendigt” – et studie i store skolebørns erfaringer med fænomenet sundhed belyser, hvordan sundhed, forstået som et samfundsfænomen, sætter sig igennem kropsligt og har betydning for 13-15 årige børns hverdagsliv. Afhandlingen er baseret på et kvalitativt etnografisk arbejde udført i to skoleklasser i en større dansk by og kobler en barndomssociologisk interesse i børns hverdagsliv og en interesse i kritisk human – og samfundsvidenskabelig sundhedsfremmeforskning med en kropsteoretisk analyseramme.

Med afsæt i forskellige børns subjektive fortællinger viser afhandlingen bl.a. hvordan tilskyndelser om at kunne kontrollere sig selv for at leve op til nogle særlige kropsidealer, at kunne præstere i forbindelse med sport, skolen og i det hele taget og at kunne tage aktiv stilling til sin livsstil og de dertilhørende risici sætter sig igennem i børnenes kropslige erfaringer på forskellige måder. Det vises, at børns erfaringer med sundhed på én og samme gang er sammenlignelige og forskelligartede. De er sammenlignelige, fordi alle børn i en eller anden grad må forholde sig til sundhed og sundhedens tilskyndelser. De er forskelligartede, i den forstand at børns liv, deres kroppe og deres livsbetingelser er forskellige. Derfor opleves og forhandles sundhedens krav, fordringer og forpligtelser forskelligt. Nogle lader sig nærmest helt ”opsluge” af dogmer om sundhed og idealer om et sundt liv. Andre, som habituelt er bærere af andre sociokulturelle normer, ”gør” kritik af disse dogmer og idealer ved i deres hverdagspraksis også at gøre noget andet end det forventede.
Afhandlingen udfolder således, hvordan store skolebørns erfaringer med sundhed tales frem, tilskrives mening og internaliseres, men også hvordan sundheden forhandles på forskellige måder af børnene i deres bevægelse henimod ungdomslivet.