Beskrivelse

Erhvervsph.d.-projektet vil bidrage til en videreudvikling af state-of-the-art indenfor brugerinvolverende tilgange. Projektet sætter fokus på, hvordan brugerinvolvering ændrer karakter når dette ikke blot ses som en del af enkeltstående projektet, men derimod ses som en integreret del af virksomhedens netværk, der bidrager aktivt til virksomhedens aktiviteter. Dette anses som betydningsfuldt set fra det synspunkt, at brugerinvolvering ikke har den store værdi, hvis ikke der forankres i virksomhedens netværk. Dette skal både ses i forhold til den viden, der skabes og implementering af nye indsigter. Den videnskabelige nyhedsværdi ligger denne erkendelse.

Endvidere er det erhvervsph.d.-projektets mål at udvikle teoretiske og praktiske modeller og værktøjer til involvering af brugerne, når de skal indgå i virksomhedens netværk af aktive aktører. Projektet vil således søge at udvikle metoder, der kan muliggøre brugerinddragelse med en erkendelse af, at virksomeden og dennes brugere ikke er alene i netværket af værdiskabende aktører, men at der netop også skal fokuseres på aktivering og samarbejde på tværs af eksisterende og fremtidige relationer i netværket, hvis brugerinddragelse skal blive en succes.

Lægmandssprog

Dansk
StatusAfsluttet
Effektiv start/slut dato15/02/201505/12/2018