Projektdetaljer
Beskrivelse
Internationale undersøgelser har vist, at medicinstuderendes empati daler i løbet af studiet. Ingen viden foreligger om, hvordan det ser ud i Danmark blandt danske medicinstuderende. Den viden bidrager dette projekt til.
Er det mon rigtigt, at danske medicinstuderende - ligesom nogle af deres udenlandske medstuderende fra USA, England og Tyskland bliver mindre empatiske i løbet af uddannelsen? Man hører meget om det, men vi ved det faktisk ikke endnu.
Hvorfor er det interessant?
Fordi empati anses for at være en af lægens kernekompetencer. En empatisk læge, der lytter til og viser forståelse over for patientens situation, får nemmere ved at få patienten til at åbne op og fortælle. Det bliver derved nemmere at diagnosticere patienten, finde frem til den korrekte behandling og få patienten til at fortsætte med behandlingen. Man har også fundet, at empatiske studerende generelt er mere tilfredse med studiet, oplever mindre stress og udbrændthed og fungerer bedre i samarbejdssituationer.
Empati er ikke altid godt
Selvom det helt overordnet set er en god ting at være empatisk som læge, findes der også eksempler på, at for megen empati ikke altid er godt. Hvis man ikke kan kontrollere sine empatiske følelser over for patienten og nærmest kommer til at overtage patientens lidelser - selv får det dårligt fysisk og psykisk - kan empatien blokere for, at man hjælper patienten og måske gøre lægen stresset eller udbrændt.
Derfor skal undersøgelsens resultater også bruges til at hjælpe studerende til at bruge deres empati hensigtsmæssigt i mødet med patienten – og herved gøre fremtidens læger så godt mentalt rustede til deres kommende arbejde som muligt.
Undersøgelsen
Undersøgelsen består af to delstudier. Det første studie foregår ved, at spørgeskemaer sendes til alle medicinstuderende på 1., 3. og 6. år, hvor formålet er at måle de studerendes empati på tre forskellige tidspunkter i uddannelsen. Ud over at måle empati, indeholder spørgeskemaet også andre skalaer, der måler medfølelse med andre (compassion og altruisme), medfølelse med sig selv (self-compassion), tilknytning til andre, personlige værdier, og stress.
Det andet studie er et kvalitativt studie, hvor forskerne gerne vil lave nogle fokusgruppe-interviews med de studerende for at høre deres mening om, hvad der fremmer empati i uddannelsen, og hvad der ikke gør.
Undersøgelsen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og udføres i perioden 2018-2021. Projektledere: Lektor, Elisabeth Assing Hvidt, Post doc, Christina Maar Andersen & Professor Jens Søndergaard. Henvendelse ved spørgsmål til: [email protected]
Er det mon rigtigt, at danske medicinstuderende - ligesom nogle af deres udenlandske medstuderende fra USA, England og Tyskland bliver mindre empatiske i løbet af uddannelsen? Man hører meget om det, men vi ved det faktisk ikke endnu.
Hvorfor er det interessant?
Fordi empati anses for at være en af lægens kernekompetencer. En empatisk læge, der lytter til og viser forståelse over for patientens situation, får nemmere ved at få patienten til at åbne op og fortælle. Det bliver derved nemmere at diagnosticere patienten, finde frem til den korrekte behandling og få patienten til at fortsætte med behandlingen. Man har også fundet, at empatiske studerende generelt er mere tilfredse med studiet, oplever mindre stress og udbrændthed og fungerer bedre i samarbejdssituationer.
Empati er ikke altid godt
Selvom det helt overordnet set er en god ting at være empatisk som læge, findes der også eksempler på, at for megen empati ikke altid er godt. Hvis man ikke kan kontrollere sine empatiske følelser over for patienten og nærmest kommer til at overtage patientens lidelser - selv får det dårligt fysisk og psykisk - kan empatien blokere for, at man hjælper patienten og måske gøre lægen stresset eller udbrændt.
Derfor skal undersøgelsens resultater også bruges til at hjælpe studerende til at bruge deres empati hensigtsmæssigt i mødet med patienten – og herved gøre fremtidens læger så godt mentalt rustede til deres kommende arbejde som muligt.
Undersøgelsen
Undersøgelsen består af to delstudier. Det første studie foregår ved, at spørgeskemaer sendes til alle medicinstuderende på 1., 3. og 6. år, hvor formålet er at måle de studerendes empati på tre forskellige tidspunkter i uddannelsen. Ud over at måle empati, indeholder spørgeskemaet også andre skalaer, der måler medfølelse med andre (compassion og altruisme), medfølelse med sig selv (self-compassion), tilknytning til andre, personlige værdier, og stress.
Det andet studie er et kvalitativt studie, hvor forskerne gerne vil lave nogle fokusgruppe-interviews med de studerende for at høre deres mening om, hvad der fremmer empati i uddannelsen, og hvad der ikke gør.
Undersøgelsen er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) og udføres i perioden 2018-2021. Projektledere: Lektor, Elisabeth Assing Hvidt, Post doc, Christina Maar Andersen & Professor Jens Søndergaard. Henvendelse ved spørgsmål til: [email protected]
| Status | Afsluttet |
|---|---|
| Effektiv start/slut dato | 01/01/2019 → 31/12/2021 |