Bio-Maskinernes Æstetik og Spørgsmålet om Liv

Vi er i dag omgivet af virtuelle assistenter, selvlærende computersystemer, adaptive robotter og andre digitale teknologier, der udviser en form for liv. Mens fysikere, ingeniører og biologer taler om ”liv 3.0” i forbindelse med selv-lærende kunstig intelligens, vil denne kernegruppe fra en humanistisk og æstetisk vinkel begrebsliggøre digitale teknologier, der simulerer liv, som sansende bio-maskiner. Vi argumenterer for, at de kvaliteter, der gør, at de ligner biologisk liv, bør forstås ved hjælp af en undersøgelse af den måde, de imiterer biologisk livs evne til at sanse omverdenen. Vi undersøger derfor disse ”livsformer” fra en æstetisk vinkel med fokus på teknologiernes evne til at sanse verden og den måde som de fremstilles og forhandles i litteratur, kunst og film med det formål at øge vores viden om, hvad det vil sige at være i live. I lyset af vores planets aktuelle kriser (klimaforandringer, krig og ulighed) er det ikke blot en filosofisk opgave, men et etisk ansvar at gentænke maskinens status og udforske nye, inklusive og diverse begreber for, hvad det vil sige at være i live.