A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond - Kvantebanditter

Projekter: ProjektForskning

Projektdetaljer

Beskrivelse

Forskere stopper aldrig med at undre sig eller stille spørgsmål. De ved videnskab ikke er en samling af endegyldige sandheder, men en stadigt skiftende måde at forstå vores univers på. Via Kvantebanditter (Quantum Rascals) programmet vil vi tilbyde en række aktiviteter, konkurrencer og spændende udfordringer med henblik på at give de studerende en enestående mulighed for at lære og udvikle sig. De vil også få mulighed for at stille spørgsmål til førende forskere. Sammen vil vi udvikle nye måder til at forstå mange af de dybe mysterier vi ser i verden omkring os.

Det overordnede mål med Kvantebanditter programmet er at inspirere yngre generationer og introducere dem til vores kvanteunivers. Vi vil dele ideer og tanker med børn og studerende gennem en række programmer og aktiviteter. Disse programmer skal udstråle glæde og forundring over naturvidenskab. Ved at bygge videre på og udvide vores prisbelønnede programmer vil vi gøre naturvidenskab levende og nemmere at forstå. Vi opsummerer her en række af vores programmer. Den fuldstændige oversigt over alle vores initiativer samt en tilhørende beskrivelse findes i bilagene.

Programmet Kvantefronter (Quantum Frontiers) vil motivere og inspirere elever i alderen 10 til 18 år. Inden for dette program, planlægger vi at besøge så mange skoler som muligt i Danmark. Det er endda muligt at udvide det til at inkludere andre nordiske lande. Hvert arrangement vil indeholde tankevækkende præsentationer designet til at fremvise kvanteverdenens mysterier. Dette ligefra smarte og fede kvantemekaniske fænomener til den nyeste udforskning af mikro og makro kvanteuniverset. Det er velkendt at billeder er mere værd end tusind ord. Derfor vil vi lave korte og spændende film som vi kalder Kvantepiller (Quantum Pills). Disse vil blive skræddersyet til at hjælpe med at forklare og visualisere nøglebegreber. Vi vil også være vært for internationale kunst- og kulturelle begivenheder som sætter fokus på at udvikle kreativitet.

Videnskab er sjovt, og børnene skal have det sjovt med videnskab fra så tidlig en alder som muligt. Programmet Små Kvantebanditter (Little Quantum Rascals) vil stimulere den naturlige nysgerrighed i børn ved at introducere dem for interaktive præsentationer af 15-30 minutter. Dette vil inkludere Kvanteslikkepinde (Quantum Lollipops), som er en version af Kvantepiller målrettet de 4 til 10 år gamle børn. Vi vil introducere den grundlæggende viden om solsystemet og den subatomare verden. Vi vil også forklare fundamentale begreber såsom energi, rum og tid. Sjove interaktive spil og film om universet, solsystemet, atomer og partikler vil være en del af præsentationerne.

Ud over at nå ud til børn og studerende i alle aldre vil vi også engagere allerede videnskabeligt sultne studerende ved at udvide vores Genius-program. Det vil indebære planlægningen af særligt avancerede kurser i matematik og fysik undervist af vores forskere. De studerende vil lære at håndtere og løse svære opgaver som ligger udover det sædvanlige pensum. Det er vitalt at vi forbereder de nye generationer på bedst mulig måde, således at vi i fremtiden kan løse de store udfordringer som menneskeheden står over for. Vores Genius-program vil kulminere i en udfordring, Physics Challenge, som er en skriftlig prøve der kan sammenlignes med de adgangsgivende eksamener ved verdens førende ph.d.skoler.

Naturvidenskab er vejen ind i fremtiden. Programmet Kvantebanditter har store ambitioner om at engagere så mange unge mennesker som muligt, således de kan bidrage til en bedre fremtid.
StatusIgangværende
Effektiv start/slut dato09/05/201608/05/2021