Latsis Prize 2011: European Science Foundation Researcher of the Year

Pris: Priser, stipendier, udnævnelser

Beskrivelse

Årets europæiske forskerpris fra European Science Foundation

James Vaupel er tilknyttet Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Han er desuden stiftende direktør for Max Planck Institute of Demographic Research i Rostock i Tyskland.

Professor James Vaupel er stiftende direktør for Max Planck Institute of Demographic Research i Rostock, Tyskland og fast tilknyttet professor ved Syddansk Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Prisen er skænket af den Geneve-baserede Latsis Fond og uddeles af European Science Foundation til den enkeltperson eller forskningsgruppe, som vurderes at have bidraget mest til et bestemt forskningsområde i Europa. Årets tema er demografi, det videnskabelige studie af befolkningsgrupper, deres vækst, størrelse, udbredelse og struktur. En videnskab, der er blevet en grundlæggende del af blandt andet de sociale og sundhedsmæssige videnskaber. James Vaupel er udvalgt på grund af sin store videnskabelige ekspertise og sit arbejde med styrkelse af viden om demografiske emner. Hans bidrag til demografi-forskningens samfundsmæssige virkninger har været en af årsagerne til at han tildeles årets europæiske pris. Og ikke mindst hans bidrag til forståelse og løsning af ​​europæiske problemer.