Torsten Bøgh Thomsen

PhD-afhandlingens arbejdstitel er: New Materialism som litteraturkritik - antropocæne perspektiver på H.C. Andersens forfatterskab.

“Der flyder en Avis! – glemt er det som staaer i den og dog breder den sig”Da H.C. Andersen skrev “Stoppenaalen” i 1846 havde kunsten i Danmark været præget af romantisk idealisme i årtier. Den interesserede sig for forholdet mellem idé og verden og kunstens evne til at overskride det skel mellem det udstrakte og tænkende, som René Descartes nogle hundrede år forinden havde lokaliseret. Idealerne var i højsædet. Fænomenerne var en blokering for sand indsigt i det bagvedliggende, absolutte subjekt. Men Andersen arbejdede med en materialitetsforståelse, der adskilte sig fra den traditionelt romantiske. I citatet ses det, hvordan avisens indhold træder i baggrunden til fordel for dens materielle opløsning. Viden forgår, men materialiteten består, og avisens formål med at udbrede sig forplanter sig fra dens indhold til dens materialitet, som om ikke blot ordene i dens tekster, men også hver fiber i dens papir er drevet af en indre logik om “at brede sig”.Det seneste årti har materialiteten i form af klimaforandringer sat sig igennem på måder, der er hinsides sproglig og videnskabelig forståelse. Sideløbende hermed er materialiteten begyndt at optræde på nye måder indenfor litteraturen. Materialernes meddelagtighed i og sammenfiltring med symbolsk betydningsdannelse afsøges i litterære udgivelser på en måde, der hverken lader til at anerkende det kartesianske skel mellem subjekt og objekt eller kultur-natur- dikotomien: Begrebsmodsætninger, der fandt deres klareste kunstneriske manifestationer i romantikken, og har været afgørende for det vestlige menneskes forhold til sig selv og verden i moderniteten. Ligeledes finder man indenfor vestlig humaniora, efter årtiers principiel skepsis overfor essentialisme, en opblødning mht. den poststrukturalistiske stringens. Posthumanistiske forskere indenfor felterne økokritik, new materialism og spekulativ realisme er begyndt at stille sig kritisk an overfor de poststrukturalistiske analysemodeller, som de ikke mener slår til, når vi dagligt konfronteres med materielle påvirkninger, der fordrer en radikal gentænkning af den humanistiske forsknings forståelse af mennesket, sproget og verden, som kan udvide denne forskningstraditions logocentriske rammer.Det er projektets tese, at H.C. Andersen og hans behandling af romantisk idealisme er relevant i den forbindelse, fordi hans eventyr, ligesom den materialitetsorienterede litteratur, skrives på baggrund af en erfaring af splittelse mellem sprog og verden, men bryder den logocentriske berøringsangst overfor objektverdenen til fordel for en kunstnerisk lydhørhed overfor den. Nærværende projekt vil derfor falde i tre dele ud fra tre brudflader:1: en ontologisk brudflade: opgøret med antropocentrisme.2. en epistemologisk brudflade: opgøret med logocentrisme.3. en narratologisk brudflade: hvordan kan det posthumanistiske tankegods tænkes litterært.Projektet vil altså præsentere en filosofisk diskussion af de nye teoriers mulige implikationer for de æstetiske fag. Dette vil tage form som en undersøgelse af forbindelser og udvekslingsmuligheder mellem senromantisk æstetik og posthumanistiske materialitetsstudier. På baggrund heraf vil jeg foretage en teoretisk diskussion af litteraturens repræsentationsmuligheder i forhold til de ontologiske, epistemologiske og narratologiske problemstillinger, de nye udgivelser og teorier rejser. Indsigter fra denne diskussion skal sidenhen udgøre fundamentet for formuleringen af et teoretisk begrebsapparat, en litteratur- og kulturkritik.Forskningsinteresser: Kritikhistorie, økokritik, materialitetsteori, objekt-orienteret ontologi, spekulativ realisme, det antropocæne, samtidslitteratur, romantik, tysk idealisme, økologiske kulturstudier, H. C. Andersen