Spring til hovednavigation Spring til søgning Spring til hovedindhold

Personlig profil

Forskningsområder

Forskning

Jeg har en bred forskningsprofil, da jeg har arbejdet med emner inden for både digitalisering af retten, samfundssikkerhed og juridisk metode. Mit primære forskningsfelt er dog retshistorie, dvs. den historiske udvikling af retten. Da ret og vores opfattelse af, hvad der er ret og retfærdigt, påvirkes af den samtid, vi lever i, er min tilgang til retshistorie ikke kun at finde ud af, hvordan juraen har udviklet sig over tid, men mindst lige så meget at forklare, hvorfor den har udviklet sig, som den har, dvs. hvilke dynamikker der har formet den og kan forklare, hvorfor den ser ud, som den gør i dag. Så jeg interesserer mig for alle de forhold, der påvirker menneskets opfattelse af, hvad der er ret og rimeligt lige fra religion og politik over økonomi, geografi, videnskab, teknologisk udvikling osv. til, hvordan man gennem institutioner får et samfund til at hænge sammen i praksis. Omdrejningspunktet er selvfølgelig den danske retsudvikling, men det sker altid med blik for, hvordan internationale idéer har påvirket den danske måde at tænke på, for idéer er i sagens natur grænseoverskridende.

I de seneste år er interessen for mulighederne i og implikationerne af digitalisering af retten dog vokset, og i dag både underviser jeg i det og skriver om det. Jeg er stærkt optaget af, at vi på Juridisk Instituts uddannelser uddanner de studerende til det arbejdsmarked, de skal ud i, og her bliver kunstig intelligens/AI og digitale kompetencer vigtigere og vigtigere.

Undervisning som inspiration

Jeg har en lang undervisningserfaring i de almene fag, dvs. i retssociologi, retslære/-filosofi og (selvfølgelig først og fremmest) retshistorie, men har også undervist i juridisk metode. Pt. underviser jeg også i forfatningsret (og herunder menneskerettigheder) og i et grundfag i jura og digitalisering. Alle fagene har i et eller andet omfang givet inspiration til min forskning, enten i form af emner eller metodiske tilgange, netop fordi retshistorie er så bred en disciplin, som den er. Samtidig er interessen for nye fænomener som digitalisering og samfundssikkerhed i bred forstand vokset.

Formidling og videndeling

Da retshistorie som disciplin er god til at sætte billeder på retten og forklare i ikke-juridiske termer, hvorfor den ser ud, som den gør, er det som retshistoriker helt naturligt at bruge en del kræfter på at formidle mere bredt og på den måde invitere det omgivende samfund ind i juristens værksted. Det har jeg derfor gjort en del i, både i form af foredrag på Folkeuniversitetet o.l. og i form af artikler i bredere, til tider historiske, fremstillinger af diverse juridiske emner og samfundsfænomener. På dén måde opfatter jeg mig selv som en translatør, der oversætter det at tænke juridisk til andre end fagfolk.

Uddannelse (Akademiske kvalifikationer)

FMOL - Master i offentlig ledelse, SDU & Aarhus BSS - AU

1. feb. 2017 → 30. jun. 2021

Cand.jur., Aarhus Universitet

1. feb. 2005 → 30. jun. 2010

Ph.d. i retsvidenskab, Aarhus Universitet

1. jan. 2002 → 31. aug. 2005

Mag.art. i historie, Syddansk Universitet

1. sep. 1994 → 30. okt. 2001

Aktuelle eksterne ansættelser og poster

Ekstern lektor, Aarhus Universitet

1. feb. 2023 → …

Emneord

  • Retshistorie
  • Retslære
  • Retssystemet

Fingeraftryk

Dyk ned i forskningsemnerne, hvor Per Andersen er aktiv. Disse emneordskoncepter kommer fra denne persons arbejde. Sammen danner de et unikt fingerprint.
  • 1 Lignende profiler

Samarbejde og topforskningsområder i de sidste fem år

Seneste eksterne samarbejder på lande-/områdeniveau. Dyk ned i detaljerne ved at klikke på prikkerne eller